Stig L. Andersson: Alt det vi ikke kan måle og veje
Han er manden bag nogle af de mest spektakulære og nytænkende uderum for danske kommuner og virksomheder. Han er manden, som gennem 40 år har arbejdet på at få vores sanser skærpet gennem utæmmede naturoplevelser – mød landskabsarkitekt Stig L. Andersson.
- Hver morgen kl. 5 bader jeg i havet. Når jeg kommer op, er mine fingre helt hvide af kulde. Så drikker jeg en kop grøn the og observerer, hvordan mine fingre langsomt skifter farve i takt med at jeg får varmen i dem. Det er naturvidenskab, og det interesserer mig.
Ordene kommer fra landskabsarkitekt og stifter af en af de pt. mest succesfulde byudviklings- og rådgivningsfirmaer, SLA, Stig L. Andersson. På referencelisten står succesfulde projekter som bl.a. SEB Bank, Novo Nordisk og Sønder Boulevard. Han er en mand med mere end 7000 bøger i sin samling, som i øjeblikket er ved at blive katalogiseret af to biblioteksstuderende. Han er manden, som maler, tegner og skriver poesi ved siden af sit virke som landskabsarkitekt. Og nå ja, så har han gennem de sidste 20 år samlet sand. Hvorfor? Fordi klitvandring og sandets bevægelse i vind og vejr interesserer ham.
Mødet med det, der er større
Som barn i en jesuitskole, fik Stig L. Andersson tidligt i livet indprentet, at der er noget, der er større end ham selv: Der er det guddommelige. Tanken om, at der er noget, vi ikke kan måle og veje os frem til, men som vi må forstå på et følelsesmæssigt og sanseligt plan har Stig Andersson taget med sig, og man får et klart indtryk af, at det fylder meget i hans tanker i disse år. Han vender løbende tilbage til netop sanser og følelser flere gange, når vi gennem samtalen kommer omkring hans store interesse i livet: koeksistensen mellem det rationelle og det æstetiske sprog. Eller rettere sagt: manglen på samme. Interessen stikker så dybt hos ham, at han har brug det meste af et år på at formulere, hvad det hele handler om. Stig L. Andersson uddyber:
- For mig handler det om at kunne forklare sig med velvalgte ord. Med ord kan man skabe følelser og stemninger. Da jeg skulle skabe den danske pavillon på Biennalen i Venedig i 2014 skrev jeg helt intenst for at beskrive og forstå samspillet mellem det rationelle og det æstetiske. Det blev der 150 sider ud af, hvor de ni kapitler kom til at udgøre kataloget til udstillingen Empowerment of Aesthetics.
Læs også:
Bjørn Ginman, landskabsarkitekt og projektleder hos SLA om Herlev Hospital: En vild og grøn strategiEt ben i hver lejr
For at forstå Stig L. Anderssons bevæggrunde for at interessere sig for de to størrelser, må man se på hans baggrund. Som lille dreng læste han svensk poesi i form af Tranströmer, og han opholdt sig mange timer på geologisk museum for at studere naturhistoriske fænomener. Sidenhen fulgte fire år på DTU, hvor han studerede fysik og kemi samtidig med at han malede, tegnede og skrev poesi. En evne til hele tiden at bevæge sig i spændingsfeltet mellem på den ene side det matematiske og rationelle og på den anden side det kunstnerske og æstetiske. Men ingeniør skulle han ikke være, og derfor søgte han ind på Arkitektskolen.
De kunstneriske såvel som de naturvidenskabelige input er en nødvendig del af både Stig L. Anderssons virke og hans person. Uden den ene del, fungerer den anden ikke og omvendt. Stig L. Andersson forklarer:
- Jeg er meget optaget af, at vi i vesten forstår nødvendigheden af at anerkende både det rationelle og det æstetiske som to ligeværdige paradigmer. Vores samfund taler kun det rationelle sprog, og vi taler om ting sådan, at det, der kan måles og vejes, har størst værdi. Vi har i den vestlige del af verden arbejdet os væk fra alt det sanselige og æstetiske. Men hvad med alt det, vi ikke kan måle? Hvad med stemninger, sanser og vores evne til at møde noget fordomsfrit, så vi bliver i stand til at undres? Den evne er forsvundet.
Ligestilling i paradigmerne
I følge Stig L. Andersson skal vi tilbage til guldalderen for at finde en ligevægt mellem kunsten, æstetikken og naturvidenskaben. Her levede man med de tre paradigmer som ligeværdige størrelser, hvorimod vi i dag er stærkt fokuseret på det naturvidenskabelige. Og det er der som sådan ikke noget galt i, bare vi også har det andet med, som Stig L. Andersson siger.
En egentlig åbenbaring omkring vigtigheden af sanser og æstetik kom for alvor i slutningen af 1980’erne, hvor Stig L. Andersson, efter sin afgang fra Arkitektskolen, opholdt sig i Japan på et tre-årigt forskningslegat fra den japanske stat. Her udøvede han ved siden af sit arbejde som landskabsarkitekt, også malerkunst, som han fik udstillet, og her gik det op for ham, at japanerne og skandinaverne ikke var så langt fra hinanden rent mentalt i deres relative opfattelse af verden:
- Der er mange lighedspunkter, men japanerne var langt foran. I slut firserne lige inden boblen, var det et vildt tidspunkt at være i Japan. Alt kunne lade sig gøre. Folk knoklede og tjente flere og flere penge, og alligevel ser man den klassiske ”white collar” med mørkt jakkesæt, hvis dag er totalt skemalagt fra morgen til aften. Han skal ind og præstere på sin arbejdsplads, men alligevel tager han forbi templet midt i Tokyo, tager skoene af og sætter sig med mappen ved sin side og kigger på stenhaven i en halv time. Han skal have stimuleret sine sanser med en æstetisk naturfølelse, inden han går ind i den rationelle verden og præsterer. Det gør vi ikke i Skandinavien, men det er det, jeg ønsker, at folk skal opleve. Ren natur og ro. Ellers kan man ikke præstere.
Den uperfekte landskabsarkitektur
Pauser. At folk undres. At folk måske ligefrem bliver provokeret er meget bevidste mål, når Stig L. Andersson arbejder med sine uderum. Der er aldrig en åbenlys, lige vej fra A til B, for så får man ikke stimuleret folk med input. Er vejene derimod kringlede, skifter overfladebelægninger og terræn, er der vildtvoksende træer, løv og blomster, som vi kender fra naturen, sætter det vores følelser og sanseapparat i gang. Stig L. Andersson forklarer:
- Asger Jorn taler i sin bog, Naturens Orden, om et komplementaritetsprincip. Altså at det æstetiske og det rationelle har forskellige ærinder. I det æstetiske er der en interesse for det foranderlige, det groede og det uperfekte, og det er det, jeg bruger i mine uderum. Det perfekte er aldrig målet, men jeg sætter ting sammen, som ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre. Jeg skaber et vildt, groet miljø som ikke bare mimer naturen, den er naturen. Og det reagerer folk på, fordi det sætter noget uvant i gang hos dem.
Øget fokus på uderum
Efter en årrække hvor uderum har været nedprioriteret i projektering, begynder billedet i disse år at ændre på sig. SLAs succesfulde projekter har markeret sig som vigtige steder på landkortet, og de begynder også at tale deres eget sprog, og det er et sprog, som ikke mindst ejendomsudviklere, bygherrer og virksomhedsledere forstår. De begynder nemlig at få øjnene op for, at det er en god forretning at prioritere natur og uderum på lige linje med de byggede rum. Stig Andersson uddyber:
- Der er større lydhørhed end før. Folk har fået øjnene op for, at et uderum ikke bare er rart at have, men faktisk nødvendigt. Medarbejdere kan præstere mere, de kan tænke bedre og mere kreativt, når de har mulighed for at kunne bevæge sig ud i et uderum, som stimulerer deres sanser og giver dem ro. Det, at der er et benspænd i form af en bugtet sti eller nogle planter, som forandrer sig henover året kan du ikke undgå at lægge mærke til, og så har du en sanselig forstyrrelse i dine ellers rationelle tanker. Det skaber kreativitet. Ja, og så der selvfølgelig de helt åbenlyse forhold, at groet natur øger din ejendomsværdi. På Sønder Boulevard viser en konsulentrapport for Københavns Kommune, at den omkringliggende ejendomsværdi er steget 351 mio. kroner på otte år som følge af vores projekt. Vel at mærke ud fra et anlægsbudget på 18 mio. Det er jo noget af et return on investment. Så med et uderum stimulerer du både det rationelle med en god investering, men også det sanselige ved at skabe livskvalitet for brugerne.
Bag om Stig L. Andersson: Dansk landskabsarkitekt født i 1957. Han er stifter af den internationalt anerkendte tegnestue, SLA, som har kontorer i København og Oslo.
Tegnestuen har vundet mange priser for deres arbejde, som omfatter nogle af de mest nytænkende by- og uderum. På referencelisten står bl.a.: Sønder Boulevard, Bymilen for SEB Bank, Gellerup Bypark, Novo Nordisk og elefantlandskabet i Zoologisk Have.
Stig L. Andersson er modtager af talrige nationale og internationale priser, bl.a. C. F. Hansen Medaillen, den højeste danske udmærkelse en arkitekt kan modtage for sit kunstneriske virke. |