Vicedirektør i Bygherreforeningen Hanne Ullum
At få bæredygtige løsninger hurtigere på markedet er en gordisk knude
Hvem tager ansvar, når en klimavenlig løsning ikke er med i alment teknisk fælleseje endnu? Visionen bag Acceleratorfonden er at belyse om byggeriets traditionelle snitflader skal ændres for at understøtte en hurtigere implementering af mere bæredygtige løsninger.
Alle i byggeriet har en forpligtelse til at orientere sig i alment teknisk fælleseje, men vejen dertil er lang for nye løsninger. Og med byggebranchens forbrug af CO2 er tiden knap. Derfor har et netværk af videns- og brancheorganisationer etableret Acceleratorfonden med det formål at mindske risiko ved at anvende de nye materialer på konkrete byggeprojekter.
Vicedirektør i Bygherreforeningen Hanne Ullum var med til at starte Acceleratorfonden op, og hun fremhæver to bærende elementer for fondens arbejde: At skabe et særligt afprøvnings-setup og at se nærmere på risiko-afdækning, så der er et større sikkerhedsnet ved at bygge klimavenligt. Hanne Ullum fortæller:
– Vi ser ofte lige nu, at uanset hvor meget dokumentation og hvor mange tests, der er blevet lavet med en ny løsning, så ønsker man flere konkrete erfaringer. Og den her erfaringsindsamling tager lang tid. Processen virker retrospektivt, hvor erfaringer opsamles i alment teknisk fælleseje, men når en løsning ikke er foreskrevet her, så kigger bygherre, rådgiver og entreprenør på hinanden: Hvem tager ansvar?
I Acceleratorfonden vil der blive afprøvet løsninger i 1:1 skala. Undervejs vil man indsamle og monitorere, hvorefter man på denne baggrund kan udfærdige nye innovative brancheangivelser.
– Herved kan vi muligvis reducere ventetiden fra 10 til 5 år, inden nye løsninger for alvor kan blive implementeret i branchen, siger Hanne Ullum og fortsætter:
– Det kan aldrig være risikofrit – det er intet byggeri – men vi kan være med til at kvalificere risikoen. Med fonden kan vi skabe et maskinrum for afprøvning, hvor vidensdeling er i højsædet. Derfor lægger vi også vægt på at have aktører med en vis tyngde med på projekterne, som samtidig er indforstået med at være fuldstændig åbne om deres erfaringer. Og lige nu ser vi virksomheder, der er konkurrenter, som nu arbejder sammen om fælles vidensdeling. De involverede virksomheder arbejder med disse ting allerede, men ved at gå med i Acceleratorfonden, så får de adgang til meget mere viden.
Renoveringen af kollegiet Sofiegården af ERIK Arkitekter og A part of sum sker med præfabrikerede biogene facadekassetter som en del af et forløb i Acceleratorfonden
Fokus på udvikling af snitfladerne i værdikæden
I forhold til behovet for risiko-afdækning, så ønsker man med fonden at skabe en ramme med en garanti inkluderet. Det gøres ved at beskrive de forskellige snitflader mellem byggeriets aktører, hvor erfaringerne løftes fra enkeltstående, decentrale projekter, så man får viden, der kan implementeres bredt i markedet. På den måde er forhåbningen, at banker og forsikringsselskaber ikke føler samme behov for en buffer og for at polstre sig i forhold til risiko.
– Når vi tager et projekt ind i afprøvnings-setup’et, så er der visse rammer etableret, som fjerner risiko. Og der håber vi, at det på sigt kan være båret af markedet, men det kræver at banker og forsikringsinstitutter går aktivt ind i det, siger Hanne Ullum og fortsætter:
– Lige nu ser vi meget på rapporten ”Alment Teknisk Fælleseje i et brugerperspektiv”, der udkom sidste år, og som bl.a. ser på det krydsfelt, der eksisterer, hvor branchestandarder både kan fungere som driver og en barriere for innovation.
Man skal ikke starte forfra hver gang
– Lige nu sker den bæredygtige fornyelse på projekterne desværre kun, når der er et bagland, der bakker op. Og fra bygherre-delen gør det udviklingen meget personafhængigt, da det kræver kompetencer at løfte den opgave, siger Hanne Ullum.
Den overordnede målsætning med Acceleratorfonden er at være med til at nytænke brancheanvisninger i forhold til, hvordan vi projekterer, og hvordan snitfladerne skal være i fremtiden. Hanne Ullum pointerer, at det er vigtigt at få bredt al viden bredt ud geografisk, fagligt og i forhold til virksomhedernes størrelse. Derfor bliver det nødvendigt med en vidensfond med eget sekretariat, som skal udgive de nye innovative brancheanvisninger, så de er frit tilgængelige uden økonomiske bindinger. Hanne Ullum slutter af:
– Vi skal åbne markedet op og speede processerne op. Derfor ser vi i fonden kun på at afprøve typer af løsninger fremfor at arbejde med bestemte producenter. Det er vigtigt at slå fast. Når vi forsøger at etablere et fælles udviklingsrum for branchen, så er fokus udelukkende på projekter med innovative løsninger, hvor de involverede ønsker at bidrage til den fælles vidensdeling.
