
Belægning til leg og vand i Odenses nye grønne boligområde
I boligområdet Munkebjerg Park har Juul Frost Arkitekter lagt vægt på høj kvalitet, også i uderummet. IBF’s Palæserie opfyldte ønsket om en belægning med rene linjer og matchede de flotte vandrender.
Fra venstre: Patrick Fridal Vanggaard Andersen og Allan Nørgaard Pedersen
Juul Frost Arkitekter har stået for udformningen af Munkebjerg Park, et boligområde der er kendetegnet ved høj kvalitet, både hvad angår boligernes planløsninger og de anvendte materialer, der generelt er gedigne.
Hvilke ønsker havde arkitekterne til belægningen? - Og hvilke krav har det stillet til anlægsarbejdet, som HedeDanmark har stået for?
- Til 2. etape har vi valgt Palæserien til den store plads omkring springvandet. En plads, som med tiden kommer til at fungere som samlingssted for beboerne, og hvor springvandet forhåbentlig giver børnene fra børnehaven i stueplan, mulighed for leg og ophold, på de varme sommerdage fortæller arkitekt Allan Nørgaard Pedersen fra Juul Frost Arkitekter,
IBF’s Palæserie er kendetegnet ved store formater og fliser med en fin og tæt overflade. Flisen har en flot finish og er med de affasede kanter, en understregning af fugernes lige linjer.
- Netop linjerne var en vigtigt parameter, når det skulle gå op med de flotte vandrender i cortenstål. Her passer bredden nemlig med Palæseriens smalle flise, som måler 20 cm. Dermed fik man et rent forløb gennem hele pladsen, hvor de vandrette linjer flugter. Dog ønskede vi, at fliserne skulle lægges forskudt, så fugerne ikke på noget tidspunkt stødte mod hinanden. Det fik vi illustreret på tegningerne, så anlægsfolkene havde noget et gå ud fra, siger Allan.
Patrick Fridal Vanggaard Andersen, der er projektleder hos HedeDanmark tilføjer: - Vi var i første omgang lidt bekymrede for lægning af de store fliser, som Palæserien jo også består af. Det kunne gå hen og blive noget tungt og uhåndterbart for mine folk. Men vi anvendte en helt almindelig minilæsser med tang til nedlægningen - og så gik det ellers bare derudad. Faktisk blev folkene rigtig glade for at arbejde med de store formater, for efter en dags arbejde, kunne man virkelig se, at man var kommet fremad. Det gav stor tilfredsstilledelse.
At vi skulle være obs på, at fugerne ikke måtte ramme hinanden, gav også folkene en spændende udfordring. Det var en sejr, at det lykkedes, og gjorde bare projektet endnu sjovere.
Fugesand
En bred fuge giver stabilitet
I belægningen er anvendt fugekryds, hvilket gjorde arbejdet mere effektivt. Når først de er lagt ud, er man sikker på at få den ønskede fugebredde, og i Munkebjerg Park var der brug for en ekstra bred fuge.
- Vi skulle sikre, at fliserne kunne klare den trafik, der ville komme på stykket mellem de to boligblokke mod vest. Når man vælger store fliser - er chancen for at de knækker bare lidt større. Men med en bred fuge på 7 mm kom vi ud over den risiko, siger Patrick.
Græsarmering
Fugen styrker nemlig belægningen, idet den udgør faktisk 1/3 af belægningens samlede styrke. Den giver fliserne lidt at arbejde med, og skulle de blive presset og skride lidt, vil man ikke kunne se det med det blotte øje.
Patrick understreger at man skal sørge for at bruge den rigtige fugesand, som overholder de standarder, der ligger for den rigtige kornsammensætning.
Rent æstetisk var den brede fuge ikke noget problem, siger Allan:
- For os var det vigtigt, at fliserne kunne klare presset, og vi kan jo se i dag, at det absolut ingen virkning har på den samlede oplevelse.
Regnvandshåndtering i parken
Lidt utraditionelt er der anlagt IBF SF-Coloc Square som belægning på fortove.
- Vi kan godt lide Coloc’en og synes, at den bryder rigtigt fint med de store fliser. Der er lagt IBF SF-Coloc græsarmering i parkeringsbåse sammen med IBF kantsten. Enkelte steder munder græsarmeringen ud i græsplænen, hvor der er anvendt kantsten som afgrænsning til en nedsunket græsplænen, som vil fungere som opsamling af regnvand, siger Allan.
SF-Coloc Square er også lagt side om side med græsarmeringen ved brandvejen vest for den sidste boligkarre. Her støder den op et grønt område, hvor der er plantet stedsegrønne buske og hække.
- Vi har i det hele taget været meget opmærksomme på at integrere fællesarealer, der fungerer som klimatilpasning og LAR-løsninger. Parken skal nemlig kunne håndtere de øgede regnmængder, vi uden tvivl kommer til at opleve i fremtiden. Men den skal samtidig skabe værdi for beboerne og opleves som et frodigt landskab med biodiversitet og forskellige opholds- samt aktivitetsmuligheder, slutter Allan.
Projektfakta:
Juul Frost Arkitekter har stået for: Boliger, byrum + landskab samt byudvikling for Barfoed Group. HedeDanmark har været entreprenør på projektet.