Det sociale og miljømæssige skal fylde lige meget i urbant design

Portrait of Ondrej Chybik and Michal Kristof. Photography by KIVA. Courtesy of CHYBIK + KRISTOF Architects & Urban Designers 4 CHYBIK + KRISTOF har mange igangværende projekter og er glade for, at restriktionerne i forbindelse med pandemien er overstået nu

Arkitekt Michal Kristof er trods sin unge alder, 35 år, allerede en stjerne på himlen af arkitekter, ikke blot i sit hjemland, Tjekkiet, men også internationalt.

Som nyuddannet kom han til Danmark for at lære af Bjarke Ingels, og tiden i København kom til at påvirke ham så meget, at han i dag 10 år efter mener, at han skylder den danske arkitektverden rigtig meget.  

 
- Jeg kan godt lide, at jeg har et forbindelsesled til Danmark, da det er et af arkitektverdenens hot spots, en global leder inden for urbant design. Jeg ser BIG som min sekundære uddannelse, og jeg har bl.a. taget med mig, at arkitektur både skal indeholde et socialt og miljømæssigt aspekt, siger Michal Kristof, som – ud over faglig inspiration for livet – også har fået danske venner.  

 

Michal Kristof, som netop har været en tur i København for at pitche på en opgave, opfatter Danmark som sit andet hjem og ser sig selv som en europæer, der kan arbejde frit med internationale projekter. 

 

- Jeg har implementeret de danske erfaringer i min egen faglige og kulturelle kontekst, og jeg mener, at perioden har gjort mig til en bedre arkitekt.

Det gælder ikke kun mig, da alle arkitekter fra hele verden lærer enormt meget, hvis de uddanner sig og arbejder i Danmark, fortæller Michal Kristof og påpeger, at han ikke bare tager hjem og kopierer, hvad man gør hos BIG. 

 

I hans tegnestue, CHYBIK + KRISTOF, som han har grundlagt med sin makker, Ondrej Chybik, finder de deres egen måde, hvor det lokale er udgangspunktet. 

 

- Vi er den første generation af unge arkitekter fra Tjekkiet, som arbejder tværkulturelt med lokale partnere. Da jeg var hos BIG, bidrog jeg bl.a. til Museet for Søfart i Helsingør og et skyskraberprojekt i New York, og det var fedt at være en del af et internationalt teamwork, fortæller Michal Kristof. 

 

Læs også: The Twist fra BIG bygger bro mellem kunst og natur i Kistefos skulpturpark 

 

 

Lahofer winery - chybik kristof photo by alex shoots buildings Lahofer Winery har fået mange internationale priser for sin arkitektur. Foto af: Alex Shoots Buildings

 

Fokus på det lokale og sociale 

På nuværende tidspunkt CHYBIK + KRISTOF har allerede vundet flere priser, og de har senest gjort sig bemærket hjemme i Tjekkiet for deres redesign af den brutalistiske busstation i Brno, Lahofer Winery i Dobsice og House of Wine i Znojmo. De arbejder i øjeblikket på en multisportsarena, Jihlava Multipurpse Arena, der skal stå færdig i 2023.

Ostrava Tower - vizualizace - Chybik+Kristof 5 eller Ostrava Tower - vizualizace - Chybik+Kristof 7 Skyskraberen, Ostrava Tower, bliver 235 meter høj og omfatter 98.000 kvm, når den står færdig i 2027. Den bliver den det nye vartegn i den tidligere mineby, Ostrava. Foto: Alex Shoots Buildings

På tegnebrættet har de også en skyskraber, Ostrava Tower, som bliver den højeste af sin slags i hjemlandet i 2027. Dernæst skal de redesigne lufthavnen i Prag, ligesom de er i gang med en skole i Indien. Sidst, men ikke mindst arbejder de på at byde ind på et Fermented Winery Project, da de ser et tydelig forbindelsesled mellem vinproduktion og arkitektur – begge fagområder er avancerede og detaljerige.    


- Jeg har taget en social og miljømæssig awareness med mig hjem, og hvem ved, om det er derfor, at CHYBIK + KRISTOF er blevet succesfulde?

Uanset vil jeg gerne give noget tilbage til Danmark, da min faglighed har dybe rødder i dansk arkitektur og kultur. Principperne og udfordringen med f.eks. social housing er det samme i begge lande, siger Michal Kristof, som er i dialog med en dansk developer og afventer invitation til en arkitektkonkurrence. 

Fra begyndelsen for 10 år siden har CHYBIK + KRISTOF gjort sig bemærket ved en række projekter som f.eks. den tjekkiske pavillon under EXPO i Milano 2015. Og de har bl.a. modtaget Design Vanguard Award i kategorien Architectural Record i 2019 og var samme år blandt vinderne i kategorien Under 40 i European Centre for Architecture Art Design and Urban Studies.  
 

Ostrava Tower - vizualizace - Chybik+Kristof 5 eller Ostrava Tower - vizualizace - Chybik+Kristof 7 Skyskraberen, Ostrava Tower, bliver 235 meter høj og omfatter 98.000 kvm, når den står færdig i 2027. Den bliver den det nye vartegn i den tidligere mineby, Ostrava. Foto: Alex Shoots Building

Gentænkning af bolig- og arbejdssteder 

Når det handler om udfordringer med byudvikling, understreger Michal Kristof, at man skal forsøge at skabe grønne og inkluderende byer. Det vil sige byer, hvor kvalitet og prisvenlige boliger er det primære mål. 

- Vi ser alle et behov for transformation og vækst, men vi skal ikke kun arbejde ud fra nybyggerier, men tilpasse og modernisere beboelser fra tidligere perioder for at mindske CO2-udslippet, siger Michal Kristof, som påpeger, at man ikke har samme mulighed for at bygge 5.000 nye boliger i Paris som i København, hvor man bare kan bygge en ny ø.  

Udfordringerne med urbanisering er ifølge Michal Kristof, at vi skal lære at tænke i nye bokoncepter. Derfor tager han også afstand fra påstanden om, at man ikke kan finde på noget nyt.

- Boligbehovet er grundlæggende for mennesker behov, da det er her, at de opholder sig længst tid, så der er masser at bidrage med nyskabelser til, siger Michal Kristof og fortsætter: 
 

- Covid-19 lærte os, at vi har bygget vores byer dårligt, det vil sige mono-funktionelt. Vi bor et sted og arbejder et andet sted. Vi må gentænke bolig- og arbejdssteder, så vi ikke bare tænker i hjemmekontorer, men på helt nye måder at integrere arbejds- og fritidsliv på, siger Michal Kristof. 

 

Jo mere komplekst et projekt er, det vil sige funktionelt, teknologisk, infrastrukturelt og bæredygtigt, jo mere stimulerer det Michal Kristof, som genbesøger sine gamle projekter, og hans erfaring er, at arkitektur har tre liv; et i arkitektens hoved, et når det er bygget, og et når folk bruger det.  

 

- Det ender ofte helt anderledes, end man havde forestillet sig, hvilket vi oplevede med vores Lahofer Winery, hvor brugerne har indtaget arkitekturen som et instrument i deres daglige rutine. De bruger arkitekturen på deres måde og til aktiviteter, vi ikke havde tænkt på, siger Michal Kristof.  

Skabertrang og kreative processer 

Spørger man ham om, hvorfor han valgte arkitektfaget, lyder svaret, at han kom lidt tilfældigt ind i det – modsat sin makker hvis far var arkitekt og undervise. 
 
- Siden jeg var barn, har jeg været fascineret af stort set alle akademiske discipliner fra historie, biologi og teknologi, men jeg kunne ikke forestille mig at nøjes med at skulle fordybe min i en ting, f.eks. ved at blive læge og dermed specialist i biologi. Jeg har en skaberkraft og kan lide den kreative proces. Via arkitektfaget får jeg begge dele opfyldt, forklarer Michal Kristof, der helt bevidst ikke arbejder ud fra en specifik teori eller manifest.  

 

Zvonarka - Chybik Kristof, foto af Alex shoots buildings-3 Den oprindelig busterminal i Brno i brutalistisk stil er blevet moderniseret med, så den fremstår moderne, let og luftig i dag

- Vi forsøger som unge arkitekter at finde vores egne ben. Vi går i dybden med kontekstuelle projekter, hvor vi omfavner stedets betydning, klientens behov og materialernes kunnen. Vi anvender en helhedstænkning, og derfor laver vi gerne alle type projekter, siger Michal Kristof, der ikke vil fremhæve et projekt frem for et andet, da han er lige stolt af alle sine projekter.  
 

- Vi går op i, at arkitektur skal have en positiv effekt på verden. Det skal have en værdi og ikke bare være design for designs skyld. Som arkitekter har vi et stort potentiale for at gøre en positiv forskel i verden. Vi er ikke interesseret i bare at bygge flot, men mere at skabe enkeltstående, stærke projekter med en vigtig betydning for en by, slutter Michal Kristof, der selvfølgelig er stolt af, at deres Lahofer Winery er blevet nomineret til Mies van der Rohe-prisen.