<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Portræt af Oliver Grundahl: Evnen til at lytte
Portræt af Oliver Grundahl: Evnen til at lytte

Portræt af Oliver Grundahl: Evnen til at lytte

af Martin Fogt Pollas Rønberg

Lydhørhed over for bygherre og gehør for det enkelte projekts iboende potentialer har fra starten været ledemotiver i Oliver Grundahls karriere. Som partner i SKALA Arkitekter står han nu i spidsen for tegnestuens nye afdeling i København og arbejdet ud fra devisen om at "God arkitektur udspringer af evnen til at lytte".

 

I 1998 sad Oliver Grundahl som nyuddannet arkitekt hos Nille Juul-Sørensen og loddede modelforslag til den dengang kommende metrostation i Vanløse.

 

Det minutiøse arbejde med både 3D-modeller og håndtegninger i 2D gav ham en uundværlig fornemmelse for byggeriets tektoniske aspekter og opdyrkede det gehør for projektets muligheder, som sammen med lydhørheden over for bygherre har været ledemotiver i hans karriere.

At gestalte noget ud af intet

- Arkitektur handler jo dybest set om at gestalte noget ud af intet. At lytte efter og afprøve de forskellige variationer, indtil du rammer én, der stemmer. Det gav pote i metrostationens tilfælde, for det færdige byggeri blev faktisk præcist ligesom det forslag, vi kom med, fortæller Oliver Grundahl og fortsætter:

 

- I den forstand handler al god arkitektur om evnen til at lytte. Det gælder ikke mindst i forhold til bygherre, for projekterne bliver først rigtigt gode i det øjeblik, at du virkelig forstår at omsætte bygherres ønsker og behov til en merværdi i en form, der også kan realiseres.

 

Det kendetegner også i høj grad den tilgang, som vi har til projekterne hos SKALA Arkitekter.


”Vi bygger jo ikke for vores egen skyld”

- Et vigtigt aspekt af denne tilgang er samtænkningen af det kreative med det kommercielle. Du skal selvfølgelig bestræbe dig på at nå den bedst mulige arkitektur, men det indebærer også anerkendelsen af økonomien i projektet, markedsvilkårene og samfundet som parametre. Vi bygger jo ikke for vores egen skyld.

 

Oliver Grundahl understreger i den forbindelse vigtigheden af, at samspillet mellem arkitekten og de øvrige aktører går begge veje: For nok kan ingeniøren bygge et hus uden en arkitekt, men uden arkitekten som 'grundforsker' i rummets muligheder går samfundet glip af den langsigtede værdi, der ligger i at kunne gestalte nye livsverdener i et overordnet koncept, hvor alt hænger – og spiller – sammen.

 

- Der er jo enorme værdier bundet op i bygningsmassen, både de benhårde økonomiske men også de mere bløde og sociale. I den forbindelse er der i dag en måske lidt problematisk tendens til, at arkitekten i for høj grad bliver en del af rådgiverfeltet og undslår sig den kreative, konceptuelle forpligtelse, forklarer han. 

En anderledes og ny tilgang

Oliver Grundahls karriere tog for alvor fart, da han var med i opstarten af tegnestuen PLOT sammen med bl.a.

 

Bjarke Ingels i 2000-2003. Med inspiration fra Rem Koolhaas’ tegnestue OMA i Holland arbejdede de unge arkitekter i PLOT med en udpræget empirisk tilgang til arkitekturen, som var anderledes og ny i forhold til den måde, som danske arkitekter dengang arbejdede på, forklarer han:

 

- Det var en helt anden metodisk tilgang, end man var vant til herhjemme. Alle muligheder blev afsøgt, overvejet, vendt og drejet, så vi ikke overså noget. Alt skulle afprøves, og intet var for skørt eller langt ude til ikke at blive testet af.

 

- Idéen var ikke at lægge os fast på noget, før alle muligheder var blevet udtømt. Herefter var det et spørgsmål at plukke den eller de bedste idéer ud ved at lytte til den professionelle mavefornemmelse. Du kan kalde det en form for metodisk intuition eller bedste skøn, fortæller han.

Med fingrene på kogepladen

I samme periode var Oliver Grundahl blevet leder af konkurrenceafdelingen hos JJW Arkitekter, men efterhånden begyndte det at krible i fingrene for at komme ud at stå helt på egne ben. Eller, som han selv udtrykker det, at få fingrene på kogepladen, og derfor grundlagde han i 2003 tegnestuen 2 Arkitekter:

 

- Beslutningen om at blive selvstændig i 2003 betragter jeg selv som den mest skelsættende i min karriere. Det giver en helt anden tilgang, når du selv står med ansvaret, men du får også friheden ved at have størst mulig indflydelse på tingene.  

Tilbage til kernefagligheden 

2 Arkitekter fusionerede med TNT i 2007, hvor Oliver Grundahl blev partner og kreativ direktør. Siden blev han i 2013 headhuntet til Schmidt Hammer Lassen som projektdirektør (COO) og associeret partner, før han i år skiftede til SKALA Arkitekter som partner og leder af tegnestuens nystartede afdeling i Adelgade i København.

 

- Tiden hos SHL var sindssygt lærerig og spændende, fordi ledelses- og strategidelen fyldte så meget, og tegnestuen er vel en af de mest professionelle af de store i Danmark.

 

I sidste ende begyndte kernefagligheden som arkitekt dog at trække, og jeg skiftede derfor til SKALA for at komme tættere på den arkitektfaglige metier. Derudover deler vi den samme helhedsorienterede tilgang til projekterne, forklarer han og supplerer:

 

- SKALA står rigtigt stærkt inden for især kultur & undervisning, sundhed & omsorg samt boligbyggeri for private og almene boligorganisationer og pensionskasser.

 

Den spidskompetence skal vi videreudvikle, og tegnestuen vil fremover satse endnu mere på projekter, der tager udgangspunkt i porteføljeoptimering af bygherrens eksisterende ejendomsbesiddelser. 

De oversete potentialer

Som et eksempel på nogle af de konkrete spørgsmål, der aktuelt optager ham og tegnestuen, nævner Oliver Grundahl: Hvad kan der optimeres på, når en lejer fraflytter sin lejlighed? – eller når et ledigt erhvervslejemål måske med fordel kan ændre anvendelse? 

 

- Det er et marked med et stort og lidt overset potentiale, hvor der er masser af muligheder for successive forbedringer. Man kan f.eks. sagtens optimere ubrugte tagarealer med nye lejligheder, taghaver osv., så det giver stor økonomisk såvel som social mening.