Innovations Atlas viser ulighed: Byggeriet får kun 3,3% af forskningsmidler
En ny kortlægning fra BLOXHUB viser, at sektoren kun modtager 3,3 % af Danmarks innovations- og forskningsmidler, selv om byggeriet står for omkring 30 % af landets CO₂ udledninger og spiller en afgørende rolle for både ressourceforbrug og boligbetalbarhedskrisen.
BLOXHUB-rapporten peger på, at den strukturelle ubalance i finansieringen af forskning og innovation i byggeriet er uholdbar, et politisk valg, som det kommende Folketing skal forholde sig til, for at løse vores stigende boligkrise. En markant opjustering af innovations- og forskningsmidlerne til byggeriet er en nødvendig del af løsningen på både betalbarhedskrisen og den grønne omstilling.
Boligpriserne i København er steget med op til 20 % det seneste år, og uligheden er vokset til det højeste niveau siden statistikkens begyndelse. Alligevel tilgår kun 3,3 % af de nationale innovations- og forskningsmidler, svarende til 163 millioner ud af knap fem milliarder kroner, til en sektor, der tegner sig for 30 % af Danmarks samlede CO₂-udledninger, 40 % af energiforbruget og 40 % af det affald, vi producerer. Det er en strukturel ubalance, der ikke afspejler hverken branchens samfundsmæssige betydning eller dens reelle klimaaftryk.
Ditte Lysgaard Vind, Chief Innovation & Science Officer, BLOXHUB
– Løsningerne findes allerede. Problemet er, at de dør med hvert enkelt byggeprojekt. Det er ikke et teknologisk problem, men et strukturelt. Hvis vi vil have grønne og betalbare boliger i skala, kræver det, at vi organiserer og prioriterer innovation i byggeriet helt anderledes, udtaler Ditte Lysgaard Vind, Chief Innovation & Science Officer, BLOXHUB
Innovations Atlas kortlægger samtidig, hvorfor innovation i byggeriet så ofte strander. Problemet er ikke manglen på idéer eller kompetencer, men derimod en struktur hvor byggeriet organiseres projekt for projekt. De bygherrer, der lykkes med at skalere og gentage innovation, arbejder fundamentalt anderledes. De tester en løsning i ét projekt og anvender den systematisk i næste. Et centralt princip i analysen er derfor, at innovation i byggeriet skal designes til replikerbarhed.
Et konkret eksempel er Home.Earth, én af flere cases i rapporten, som arbejder målrettet med at udvikle byggesystemer, der kan gentages på tværs af projekter. I stedet for at starte forfra i hvert byggeri udvikles løsningerne, så de kan anvendes igen, forbedres og gradvist danne grundlag for en ny byggeskik.
Det er desværre lagt fra standarden i branchen. Næsten halvdelen af danske bygherrer gentager ikke innovative løsninger fra ét projekt til det næste. En spørgeskemaundersøgelse fra BLOXHUB viser, at kun 51 % anvender innovative løsninger udviklet i ét projekt i efterfølgende byggeprojekter.
Rapporten præsenterer derfor at, bygherrer skal arbejde porteføljebaseret, udvikle byggesystemer, materialeløsninger og processer, der kan bruges på tværs af projekter. På den måde kan innovation bevæge sig fra enkeltstående projekter til bred praksis i branchen.
– Det afgørende spørgsmål er ikke, om en løsning virker i ét projekt. Det afgørende er, om den bliver brugt igen. Først når innovation gentages på tværs af porteføljer, ændrer vi byggeriet i skala, fortæller Ditte Lysgaard Vind.
Tilsammen peger de to indsatser, stærkere offentlig investering i sektorens udvikling og bedre organisering i erhvervet, mod en vej ud af den krise, debatten endnu ikke har fundet svar på.
Om BLOXHUB
BLOXHUB er en nordisk innovationshub for bæredygtige byudvikling, der samler virksomheder, organisationer og forskningsinstitutioner for at fremme bæredygtig urban vækst. Organisationen fungerer som en platform for tværfagligt samarbejde og har et globalt netværk af partnere inden for byggeri, arkitektur, teknologi og byplanlægning.
Gennem lokale og globale partnerskabsprogrammer og aktiviteter hjælper BLOXHUB deres medlemmer med at opdyrke relevante partnere, dele viden og skabe nye forretningsmuligheder. BLOXHUB blev grundlagt i 2016 og har base i BLOX-bygningen i København.
