Jacob Kurek: Som arkitekt skal man være facilitator

Foto: Agnete Schlichtkrull

I Henning Larsens lokaler på Vesterbrogade i København finder jeg Jacob Kurek ved en computer midt i det åbne kontorlandskab, og han fortæller, at det er en bevidst strategi, at han ikke har en fast plads, men hele tiden flytter rundt: 

- Jeg kan godt lide at være tæt på projekterne, være tæt på folk. Som direktør giver det mig en mulighed for at være synlig og tilgængelig, så den umiddelbare dialog bliver mere naturlig. Ét af mine fokusområder som direktør har været at opdyrke vi’et i stedet for jeg’et. Jeg ser mig selv som en udpræget holdspiller, og derfor har vi nedlagt direktionen og lavet en bredere, global ledelse, fortæller Jacob Kurek, som i 2024 overtog stafetten fra Mette Kynne Frandsen.  

Jacob Kurek er opvokset med en tømrer som far og en teknisk tegner som mor, og det har givet ham et blik for at visualisere og skabe, ligesom værdier som grundighed og opmærksomhed er kommet ind med modermælken. 

- Det ligger mig meget på sinde, at man skal være god til at lytte. Og det stemmer i virkeligheden fint overens med den kultur, som jeg oplevede, da Henning Larsen stadig ledede tegnestuen. Han var god til at stille spørgsmål og være oprigtigt interesseret i ens arbejde, ligesom han også formåede at give plads til de unge og give ansvar – alle havde en stemme. I forlængelse af de tanker har vi f.eks. introduceret et employee sounding board for at skabe et uformelt rum i virksomheden, et safe space, hvor høj og lav kan komme til orde, fra Skandinavien til USA og Singapore. Det er en måde for mig og vores HR-direktør Mette Bay at være i tæt dialog med hele organisationen, men det er faktisk også et rum for, at hele organisationen kan spørge, hvorfor vi gør, som vi gør, siger Jacob Kurek og fortsætter: 

- Vi skal facilitere en dialog på en måde, som fremmer medejerskab og forståelse, hvor alle har en fornemmelse af, at vi er i samme båd. Og det er jo i virkeligheden yderst relevant i vores verden i dag: Hvordan sikrer vi, at vi får alle med, så vi skaber rum og plads til alle mennesker og ikke mindst naturen? 

 

Vi næres af dialogen på tværs 

I 2025 genopstod SKALA-magasinet med et jubilæumsnummer, der fejrer 100-året for Henning Larsens fødsel, og for Jacob Kurek har hele processen omkring den udgivelse været en meget positiv oplevelse: 

- I magasinet deltager stemmer fra ind- og udland, og dialogen om den udgivelse har været uhyre interessant. Selvom anledningen var Hennings 100-års fødselsdag, så har det været med til at pege fremad, da vi har fulgt hans dogme nummer ét – at vi ikke skal tale om os selv – men vi skal facilitere en dialog. Og den ambition er blevet modtaget meget positivt rundt omkring i verden, men også internt. Det er blevet modtaget som en generøs gestus, at vi ikke holder kortene tæt til kroppen, men inviterer til samarbejde.

SKALA 31. Henning Larsen. Foto: Zoey Kroening

Stofområderne i Skala-magasinet er gået fra danske forhold til skandinaviske forhold til i dag at være globalt orienteret, og den udvikling afspejler på mange måder også tegnestuen. I dag er 2/3 af arbejdet, som foregår i Danmark på projekter uden for landets grænser, og for Jacob Kurek er det centralt, at man udnytter de globale erfaringer.

- Når du er langt væk hjemmefra, får du input fra nye stemmer og andre erfaringer, der giver refleksion og inspiration. Og her er det allervigtigste, at du ikke kommer hjem uden noget – du skal have noget med tilbage i kufferten, som du kan bringe i spil i en dansk eller nordisk kontekst. Det er hele tiden den udveksling på tværs, som vi næres af som tegnestue, siger Jacob Kurek og fortsætter: 

- I den forbindelse skal vi huske, at selvom vi har de samme udfordringer og muligheder, så udvikles verden ikke i paralleller, men snarere i konstante forskydninger. At være en lyttende dialogpartner har aldrig været mere vigtigt. Vi skal være fagligt relevante for vores kunder, og det gør vi ved at skabe et inspirerende rum, hvor alle arbejder på at påvirke verden på en positiv måde. 

For Jacob Kurek er det helt centralt med det tværfaglige samarbejde, og han peger på de mange forskellige kompetencer, som Henning Larsen rummer i dag. 

- Førhen var der kun arkitekter ansat, og så kom der konstruktører til, og nu er det ikke kun ingeniører og landskabsarkitekter, men også sociologer, antropologer, psykologer, biologer mm. Spektret er blevet meget bredt, og det gør det jo spændende, når man går over til en projektgruppe, og det hele koger, og alle byder ind. Så bliver man glad. Det er berigende at mærke hvordan tingene bliver nuanceret og mere kvalificeret, så man kan stå i New York eller i Sydney og have evidensbaserede svar på deres spørgsmål. Det vidner om, at vi tænker i helheder, siger Jacob Kurek og fortsætter: 

- Du skal ikke have alle svarene selv, men du skal kunne finde svarene på baggrund af dialog og grundig analyse. Og den kompleksitet kan også være berigende, hvor man går ind i en opgave for at lære noget nyt.  

Det er også centralt for Jacob Kurek, at arkitekter er i dialog med historien og peger på den nye arkitekturpolitiks andet dogme om at prioritere vedligeholdelse, renovering og transformation  

- Det er arkitekturens opgave at balancere mellem arv og fornyelse med respekt for kulturarv og identitet på den ene side og behovet for innovation, nye materialer og nye typologier på den anden, siger han og peger blandt andet på et af tegnestuens London-projekter 43-45 Portman Square fra 1928, som bevarer og revitaliserer bygningen med en ny offentlig tilgængelig stueetage og en begrønnet taghave.

43-45 Portman Square i London

 

 

Naturen først

- Den klassiske nordiske tilgang til arkitektur har netop været at tænke i helheder i forhold til kontekst og brugere, men nu ønsker vi at bygge oven på i forhold områder som biodiversitet, klimasikring og CO2-forbrug – det handler hele tiden om at blive bedre og udvikle sine arbejdsmetoder. Samtidig med vi er med til at sikre, at vores projekter rækker ud og bliver en naturlig del af omgivelserne.  

I Henning Larsen introducerede man for nylig strategien Nature First, som har det overordnede mål, at uanset hvilken type projekt, man arbejder på, så skal det primære fokus være projektets positive indvirkning på naturen. Uanset projekttype skal udgangspunktet være naturens værdi og økosystemets robusthed – hvad enten det betyder at styrke naturens processer, eller blot give den plads til at udvikle sig på egne præmisser.

- Vi skal vænne os til at tænke på naturen først. Hvordan kan vi sikre vand, planter og dyreliv? Hvordan kan vi minimere vores upfront CO2-aftryk? Det gør vi blandt andet ved at starte nye projekter op med at foretage analyser af biodiversitet på stedet, og tage udgangspunkt i naturen, før vi designer. 

Når man ser på medarbejdere i Henning Larsen over hele verden, så er der lidt mere end en tredjedel af alle ansatte, hvis arbejde er relateret til landskab og natur. Og for Jacob Kurek er det en helt naturlig udvikling: 

- Det fokus er steget støt igennem de sidste år, og jeg forventer, at den andel kommer til at stige mere. Det er naturligt hele tiden at give plads til ny viden og nye fagligheder. 

Her fremhæver Jacob Kurek byudviklingsprojektet Fælledby, som kan give vigtige erfaringer og data til lignende projekter: 

- Målsætningen med Fælledby er, at mennesket og boligerne skal være en gæst i naturen. Hvor det er naturens præmisser, vi tegner på. Hvordan kan vi bruge biogene materialer og optimere flora og dyrelivet samtidig? Det projekt får stor interesse, og her er det vigtigt, at vi kan levere på vores målsætninger med konkrete data, hvilket ligger dybt i vores måde at arbejde på. 

 

 

Skalerbare løsninger 

- Det er vigtigt, at innovation ikke er noget, der sker perifært ovre et hjørne, men at det er i centrum på samtlige projekter. Det skal være det forreste, der står i panden på os, når vi møder vores omverden. Og al innovation handler i høj grad om at gøre løsninger skalerbare, ligesom vi er lykkedes med på Bestseller-projektet. 

Siger Jacob Kurek med henvisning til det kommende logistikcenter for Bestseller i Holland, som er et træbyggeri på over 150.000 m2, hvor man har videreført erfaringerne med biogene materialer fra Feldballe Skole i Jylland. Ved at tænke i præfabrikerede strå-elementer og andre modulære løsninger, så har man bygget så komprimeret, at det har været muligt at optimere biodiversiteten med 10 % på grunden, fortæller Jacob Kurek:

- Nogle gange føles det som små skridt, men de små skridt kan være de vigtigste for at kunne tage de store skridt. Der er det vigtigt, at vi som en global tegnestue hele tiden har den dialog. Vi skal ikke skabe alt i Danmark til resten af verden, men vi skal lære af verden og så bringe noget til Danmark fra USA, ligesom vi skal tage noget fra Australien og bringe til Norge.  

 

 

Et opråb: Danske arkitekter bør stå sammen 

Som leder af en global arkitektvirksomhed er det en fordel at have en skandinavisk baggrund, hvor man kan henvise til en række projekter og indsatser, og i særdeleshed har Københavns udvikling omkring havnen fået stor international opmærksomhed. Og for Jacob Kurek er det vigtigt, at man som arkitekt i Danmark også værdsætter den styrkeposition: 

- Vi kan som danske arkitekter i udlandet fremhæve hinandens projekter på tværs af tegnestuer. Og selvom arkitektfaget får meget taletid nu, f.eks. med den nye arkitekturpolitik, så vil jeg opfordre til, at vi som branche står mere sammen. Vi har et stort ansvar for at skabe ændringer i den måde, der bygges på, og selvom vi arkitekter hurtigt kan blive enige om, at konkurrencevilkårene er blevet hårdere, og vi synes, at vores referencer udløber for hurtigt, så mener jeg, at vi til tider underminerer os selv, fordi vi skal have opgaver ind hurtigt. Det hjælper os ikke. Ellers kan jeg godt være bekymret for, at vi mister terræn i forhold til den position, vi nu har. Vi arkitekter er jo på mange måder opportunister og optimister, ligesom vi er gode til at kommunikere, men jeg synes godt, at vi kunne stemme lidt mere sammen. Her vil jeg gerne opfordre til, at vi arbejder med og ikke mod hinanden om at skabe de løsninger, som bliver pejlemærker i fremtiden. 

 

Læs andre portræt-artikler af arkitekter, rådgivere, designere og forskere