Klimaflisen. Foto af Tredje Natur
Klimaforandringer kræver en ny form for samarbejde
Formand for Byggesocietetet Ole Schrøder roser det danske branchesamarbejde – men mener, at det skal skærpes endnu mere. Man kan lære meget af en lille københavnerløsning med kæmpe effekt.
Klimaflisen. Foto af: Tredje Natur
Når København igen og igen havner højt på lister over verdens bedste byer at bo, færdes og arkitekturspotte i, kan det være svært at huske, at den danske hovedstad for blot 30 år siden var en træt, stillestående by, der kørte på de økonomiske pumper. Men en lille beslutning fik en enorm betydning.
- Det blev taget en strukturel beslutning om, at man ikke skulle lede forurenet regnvand ud i havnen. Den beslutning gav en renere havn med flere fisk og mulighed for, at vi selv kunne hoppe i baljen. Havnebadet på Islands Brygge blev bygget, og derfra udviklede byen sig helt enormt langs kajkanterne, siger Ole Schrøder, der er arkitekt og landsformand for Byggesocietetet, der betegner sig selv som en netværksorganisation mellem private byggeaktører og offentlige beslutningstagere.
De afledte effekter rummer en vigtig pointe for Ole Schrøder.
Truslen er der
I hans øjne kan de overføres til tidens store krise – klimaforandringerne og de tiltag, der skal til for at skærme imod stigende vandmængder oppefra, udefra og nedefra.- Alle vil have forbedringer, men ikke alle kan lide forandringer. Men vi ved, at truslen er der, og nu har vi chancen for at handle, før det rammer for alvor. Det bliver dyrt, det kommer til at påvirke os alle sammen, og det vil udfordre måden, vi tænker by på. Men det kan også give os positive afledte effekter, som vi næppe helt kan forestille os.
Ole Schrøder peger på løsninger, der ligger ham tæt inde på livet – de er nemlig helt eller delvist udviklet af hans tegnestue Tredje Natur. Det er dels en fortovsflise ved navn klimaflisen, der gennem perforeringer kan opsamle regnvand fra skybrudshændelser, dels udviklingen af kystlandskaberne på Lynetteholm og dels en ombygning af Enghaveparken på Vesterbro i København. Nødvendige tiltag, der begge tjener som sikring mod vandmasser, men som også tilfører værdi i form af rekreative områder.
- Enghaveparken har Københavns længste bænk, der kan fungere som dige ved en 100-års skybrudshændelse, men det tænker man ikke over i det daglige. Det samme forventer jeg med åbningen af Lynetteholms kystlandskab, hvor man formentlig ikke vil tænke, at det er en stormflodssikring.
Lynetteholm. Foto af: By & Havn
Læs også:
Peter Olsson, AP Ejendomme: Nybyg er nemmere end transformationSamarbejde
Selv om arkitekter, ingeniører, udviklere og entreprenører hver for sig kan stille med løsninger, vil det i højere grad føre til enkeltløsninger frem for systemiske forandringer. Derfor er der behov for at gennemtænke, hvordan hele branchen hænger sammen på tværs.
- Der bliver lavet mange gode enkeltprojekter, men det er ikke nok, siger han.
Enghaveparken af Tredje Natur. Foto af: Astrid Maria Busse Rasmussen
- Så vores bygherrer har behov for rådgivere, der kan gennemskue kompleksiteten og navigere i de mange forskellige udfordringer. Byudvikling er i forvejen en demokratisk battlefield, og der er rigtig mange opmærksomhedspunkter, for eksempel omkring natur, behov for en blandet by, grøn mobilitet og ønsker om betalbare boliger. Vi skal finde menneskelige svar på menneskelige problemer og få skabt en klar narrativ, der viser, hvad klimaforandringer betyder, og hvad vi kan gøre.
En kompleks opgave – men langt fra umulig, mener Ole Schrøder, der påpeger, at Danmark har lange traditioner for samarbejde mellem faggrupper og myndigheder.
- Vi har mange siloer i branchen, men vi kan alligevel noget unikt, der efterspørges internationalt. Vi er ekstremt gode til at samarbejde på tværs af bygherrer, kommuner, forsyninger og rådgivere. Noget af det ligger i, at vi er et lille land, men vi har også lange traditioner for et tidligt og tværfagligt samarbejde, vi har fonde, der ikke er bange for at støtte projekter, og vi har dygtige rådgivere. Vi kan blive endnu bedre til det, men vi kan også kan lære fra os, siger Ole Schrøder, der i sin rolle som arkitekt er blevet medlem af en international taskforce i Thames Estuary. Hen over de næste 50 år skal der investeres 190 milliarder pund til byudvikling og klima- og stormflodssikring langs floden, der blandt andet løber gennem London. Her håber han at overføre de danske erfaringer internationalt.
Enghaveparken af Tredje Natur. Foto af: Astrid Maria Busse Rasmussen
En forbandet pligt
At Danmark har stolte samarbejdstraditioner er dog ikke grund til at hvile på laurbærrene. For nyligt viste en rapport fra DTU, at stormfloder og skybrud kan koste op mod 400 milliarder kroner hen over de næste 75 år – mens man kan sikre sig mod dem for 160 milliarder kroner.
- Det viser, at det ikke bare handler om oversvømmede kældre eller kolonihaver. Det er op mod en tredjedel af landets ejendomme, der er i risikozonen, og vi kigger ind i en fremtid, hvor vore medlemmer ikke kan få finansieret deres byggerier, hvis forsikringsselskaberne vurderer dem som risikable, siger han.
- Det er vores forbandede pligt at finde rettidige løsninger. Kigger vi isoleret på København, har byen lange traditioner for at bygge fæstninger som værn. Men det er altid sket på bagkant. Nu har vi muligheden for at være på forkant.
Læs flere artikler om Projekter på vores temaside