LCA i byggeriet: Vi skal kravle, før vi kan gå

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at LCA er et specialistområde. Der er altså ingen forventning om, at du skal vide alt om LCA – men til gengæld er det nødvendigt at vide, at du kan få brug for hjælp, hvis du rent faktisk skal anvende din LCA til at gøre en forskel i den grønne omstilling eller bruge den til produktionsoptimering eller forretningsudvikling.

 

Excel-eksemplet

For at forstå hvad vi mener, så kan vi tage et eksempel, som mange nok bedre kan forholde sig til. Nemlig Excel. For når de fleste af os i dag bruger Excel, så kan vi godt lægge nogle tal sammen, måske finde ud af at fryse øverste linje og vi kan måske også lave nogle lidt mere komplicerede formularer end blot autosum. Men samtidig ved vi godt, at det program kan SÅ meget mere, hvis det er i hænderne på en ægte Excel-haj.

Det er det samme med LCA. LCA er langt mere end et værktøj, der kortlægger CO2-udledning fra et byggemateriale. Men det er de færreste som ved det, og som forstår det og det er vi nødt til at tale meget mere om – for det er vigtigt, hvis vi skal finde ud af at bruge LCA i langt højere grad og langt bedre, end vi gør i dag! Hvis vi skal undgå suboptimering og have den nødvendige forståelse for markedskonsekvenser i branchen.

LCA er et specialistområde. Og i de rigtige hænder – eller hoveder – så kan LCA både stille de rigtige spørgsmål og dermed svare på langt mere, end blot CO2-aftryk.

Og hvorfor er det så vigtigt, at vi forstår at vi skal begynde at tænke LCA anderledes end vi gør i dag? Det er det for at få den rigtige forståelse for den beslutningskontekst og anbefalinger vi bruger den i. Vi skal supplere vores nuværende tilgang og forståelse med de konsekvenser i markedet der kan forårsages af bygge- og anlægsbranchen og for at undgå, at vi suboptimerer – altså, at vores byggeri ser godt ud i forhold til CO2-udledning, men da vi byggede det, fik vi samtidig spændt ben for både en anden anvendelse af det areal vi byggede på, og for en anden brug af de ressourcer vi brugte til at bygge med. De materialer vi anvendte, lå jo ikke bare og ventede på at vi brugte dem. Den grønne omstilling kræver en langt mere holistisk tankegang, og at vi forstår, at vi er en del af noget større.

 

Det handler om konsekvenser

Det er lidt det samme, hvis vi siger i f.eks. EU, at nu skal vi bygge alt det vi kan i træ. Så vil vi støvsuge markedet fuldstændig for træ – og dem, som også skal bruge træ, f.eks. til at lave møbler eller til at lave papir – de vil så mangle det træ, vi bygger med. Det kunne også være andre geografiske områder end EU, der vil mangle træet til at bygge med, og så skal de bygge med nogle andre råmaterialer – og hvem, eller hvilken anvendelse ”tager de så det fra”? Med andre ord, så har det vi gør, konsekvenser andre steder. Det gælder også, hvis vi f.eks. bygger et hus på et stykke jord, så kan vi ikke samtidig anvende arealet til f.eks. naturområde – og det har så en konsekvens for biodiversiteten.

Det handler langt hen ad vejen om de spørgsmål vi stiller. Så vil du vide, hvor meget CO2 dine mursten har kostet? Eller vil du vide, hvad dine mursten har kostet planeten? Begge spørgsmål er valide og relevante, men du skal vide, at svarene er forskellige og kan bruges i forskellige beslutningskontekster.

Som det er i dag, har vi kompetencerne til både at stille spørgsmålene sammen med virksomhederne – og til at svare på dem. LCA er allerede forankret i byggebranchen gennem EPD’erne og klimaberegninger på bygningsniveau. Det er en standardiseret metode til at træffe isolerede beslutninger (i dag med fokus på klima og CO2, med en delvis introduktion af biodiversitet og ressourcer også), når vi udvikler materialer og designer bygninger.  Vi bør dog, allerede nu, begynde at supplere den velkendte LCA-tilgang i byggeriet med den konsekvensbaserede tilgang.

Særligt de større virksomheder og myndigheder kan anvende metoden til at træffe mere strategiske og langsigtede beslutninger, så vi ikke skaber nye udfordringer, når vi løser isolerede problemstillinger. Det kan f.eks. være i forbindelse med større omstillinger af produktionen eller når nye strategier skal udvikles.

På Teknologisk Institut arbejder vi både med dokumentation af miljøeffekter på de mere isolerede problemstillinger, men vi arbejder også med livscyklusvurderinger, når større sammenhænge skal kortlægges. Det giver beslutningstagere grundlaget for at træffe de rigtige beslutninger, som også kan være nødvendige, når virksomheder ønsker at produkt- og procesoptimere eller lægge en (ny) strategisk retning.

 

LCA-revolutionen starter i vores hoveder

Helt konkret skal vi i gang med at ”bygge ovenpå” det, vi gør i dag, som bestemt også har sin berettigelse. Men det ’nye’ er, at vi skal overveje – hver gang vi bygger eller producerer – hvordan påvirker mit forbrug verden? Hvor kommer det jeg bruger fra? Og måske endda spørge os selv inden vi bygger eller omlægger produktionen: Har verden brug for det her byggeri eller produkt?

Når vi begynder på det, så kan vi ændre hele markedet! Når vi husker værdikæden, når vi indregner konsekvenserne af vores handlinger og vores forbrug. Vi er der ikke endnu – for vi skal kravle før vi kan gå – og hvis du allerede nu ved, at LCA ikke er dit specialistområde, og at det aldrig bliver det, så skal du måske vælge i stedet bare at sætte dig ned, lytte og stille spørgsmålene til pendanten til Excel-hajerne – LCA-specialisterne.

Det er der vi skal hen – og vi skal den samme vej alle sammen, for ellers flytter vi ingenting!