Mangel på materialer: Skab resultater allerede i projekteringen

Og selvom det er en langt mere positiv situation, end man måske havde frygtet, da coronapandemien brød ud, så giver det også nogle store udfordringer. Det gælder ikke alene for de mange ansatte, der i dag må løbe ekstra hurtigt, men også for den nationale miljøindsats. Når landets rådgivere, entreprenører og bygherrer har travlt, er det – forståeligt nok – build as usual-tilgangen, der præger byggebranchen, og dermed er der også mindre tid og overskud til at tænke i nye og mere miljørigtige løsninger i projekteringsfasen af et byggeri.

 

Men det ændrer desværre ikke på, at der lige nu mere end nogensinde før er behov for et øget fokus på projekteringen af et byggeri og således valget af byggematerialer. Der er nemlig markant forskel på de enkelte byggematerialers CO2-aftryk, og materialevalgene har afgørende betydning for byggeriets CO2-aftryk og dermed byggeriets bidrag til reduceringen af landets samlede CO2-udslip, som jævnfør klimaloven skal nedbringes med 70 % i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Faktisk bør og kan de tidlige faser i byggeriets tilblivelse være der, hvor arkitekter og rådgivere arbejder med, diskuterer og forbedrer byggeprojektets samlede CO2-udslip.  

 

 

Pyramide skaber overblik

Heldigvis har forskere ved det Kongelige Akademi – CINARK gjort det markant lettere at træffe de mere miljørigtige valg, når et nyt projekt skal designes. De har nemlig udviklet en materialepyramide, der viser, hvilke byggematerialer vi skal bruge flere af, og hvilke vi skal bruge med omhu.

 

Ligesom den klassiske madpyramide er den bygget op som en trekant med de ”sundeste” materialer på nederste niveau, der i høj grad rummer træbaserede løsninger som trækonstruktioner, træfiberisolering og lignende, mens man i den anden ende af skalaen, pyramidens top, finder de mere ”usunde” materialer som eksempelvis zink, aluminiums- og kobberplader samt galvaniseret stål.

Forskerne har opbygget pyramiden på baggrund af tilgængelige miljøvaredeklarationer, EPD’er, som dokumenterer, hvor meget et byggemateriale påvirker miljøet i hele materialets livscyklus, men her med specifikt fokus på den indledende fase af byggeriet – fra produktionen indtil materialet er i hånden. Materialepyramiden synliggør således den miljøpåvirkning, der er forbundet med materialernes produktion og tager ikke hensyn til for eksempel materialernes levetid – så den kan selvsagt ikke stå alene. Men på en enkel måde bliver det muligt at sammenligne forskellige kategorier af materialer, forskellige materialetyper inden for samme kategori og på tværs af de forskellige materialer.

 

Her viser materialepyramiden eksempelvis, at der er store forskelle på, om man anvender de etablerede isoleringsmaterialer eller biobaserede isoleringsmaterialer, eller om de bærende konstruktioner består af beton, stål eller træ.

Træ fjerner CO2 fra atmosfæren

I materialepyramiden kommer det med andre ord tydeligt til udtryk, at man kommer langt ved alene at fokusere på træ og træbaserede materialer, som har de laveste klimapåvirkninger. Det skyldes, at træ, som er en fornyelig ressource, har en unik evne til at optage CO2 under opvæksten og binde CO2 i vedmassen.

 

I gennemsnit reducerer hver kubikmeter træ, som erstatter stål eller beton, faktisk CO2-udslippet med 1,1 ton. Derudover oplagres der cirka 1 ton CO2 i en kubikmeter træ, som i hele bygningsmassens levetid altså er fjernet fra atmosfæren. Træ har således betydelige klimamæssige fordele, mens materialet samtidig har en utrolig holdbarhed, som både kan og bør dokumenteres i en projekteringsfase.

 

Når bygherrer, rådgivere eller entreprenører således i den travle tid står overfor nye byggeprojekter, vil vi hos foreningen Træ i Byggeriet opfordre til, at man i højere grad fokuserer på materialevalget og fokuserer på de ”sundeste” materialer, når byggeriet projekteres. På den måde kan byggebranchen, som er en af de helt store klimasyndere, nemlig spille en vigtig rolle i indsatsen for at realisere regeringens klimamål.