<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Materialerne skal diktere arkitekturen
annonce

Materialerne skal diktere arkitekturen

 

Forskerne Anne Beim og Ulrik Stylsvig Madsen har sammen med kollegaer, studerende og PhD-studerende ved Center for Industriel Arkitektur (CINARK), arbejdet intensivt med udformningen af fremtidens cirkulære byggeri. De lægger stor vægt på at man i byggeriet bliver nødt til at tænke radikalt anderledes for at imødegå byggeriets uholdbare ressourceforbrug.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

Byggebranchen forbruger i dag 40 procent af verdens ressourcer og skaber en tredjedel af verdens affald.  Denne ressourcehåndtering er uholdbar, og det står klart for de fleste at noget må gøres -men hvad?

Spørger man forskerne Anne Beim og Ulrik Stylsvig Madsen fra CINARK, kræver det at vi går radikalt til værks og gentænker hele måden at bygge på. Der er nemlig ikke længere tid til halve løsninger:

- Vi står i en situation hvor jorden bogstaveligt talt brænder under fødderne på os. Hvis ikke der handles hurtigt så vågner vi altså op til en alvorlig mavepuster. Vi er derfor nødt til at bygge mere bæredygtigt, hvoraf det cirkulære byggeri kommer ind i billedet. Vi skal kigge på, hvordan vi bruger nye ressourcer bedre, men især også hvordan vi aktiverer dem, som allerede er i byggeriets kredsløb.

- Vi skal naturligvis se på omkostningerne ved at genbruge de enkelte materialer. Et eksempel kunne være stålelementer, der ved en omsmeltning bliver meget energikrævende, men kan man derimod tage nogle stålbeslag og bruge dem i deres nuværende form, så giver det mening at genanvende materialerne. Den store udfordring er her, at har materialerne været i kontakt med nogen form for skadelig kemi eller måske bare er blevet lakeret, så kan det begrænse materialernes muligheder. Derfor skal vi også have et stort fokus på økologi i byggeriet, indskyder Ulrik Stylsvig Madsen.

 

Læs mere om Bæredygtighed

 

Materialerne bestemmer

- At arbejde med cirkulært byggeri handler også om at vi som arkitekter i højere grad skal lade arkitekturen diktere af materialerne og ikke omvendt. Har man genbrugstømmer eller brugte teglsten til rådighed tæt på byggegrunden, ja så bør det ideelt set indgå i det nye byggeri, fortæller Anne Beim.

Udfordringen er, at selv hvis det lykkedes at trække materialer ud af et byggeri, kan de være svære at afsætte. I CINARK har man arbejdet med at bygge i forskellige materialer såsom økologisk krydsfiner og ubrændte lersten, for derefter at rive det ned og genbruge materialerne.

- Den store udfordring var ikke at finde bæredygtige materialer eller at skille alt ad igen. Udfordringen var at afsætte dem igen. Entreprenørerne vil gerne have så stor en mængde at de kan færdiggøre et projekt, hvilket ikke var muligt med det lille parti vi sad tilbage med, forklarer Ulrik Stylsvig Madsen og fortsætter:

- Man har derfor brug for en fokuseret aktør, der i fremtiden kan håndtere den opgave at videreformidle materialer til entreprenørerne og bygherrerne, så de ikke selv skal skrabe materialer sammen fra forskellige projekter.

 

 

Læs også: Renovering med genbrug – Vandkunsten fortæller om renoveringen af gårdhavehusene i Albertslund Syd

 

Tænk i systemer og moduler

At udvinde materialer fra den eksisterende bygningsmasse er én ting. Men arkitekter skal fremover også overveje hvordan helt nye projekter med nye materialer i fremtiden kan indgå i et cirkulært kredsløb:

- I den bedste af alle verdener udtænker arkitekten en bygning, der kan forme sig efter skiftende behov. Men det kan være svært at imødekomme, hvis man arbejder for en bygherre som stiller krav til meget specifikke løsninger, der ikke kan ændres over tid. Derfor må arkitekter sørge for at tænke over hvorledes deres byggeri engang kan indgå i et nyt kredsløb, siger Anne Beim.

Netop dette har den amerikanske tegnestue Kieran Timberlake beskæftiget sig med. De tænker modulært, hvor deres huse består af en række systemer, der uafhængigt af hinanden kan samles og skilles ad. De arbejder ud fra systemernes præmisser, der i sidste ende skaber nogle bygninger der let kan indgå i nye kredsløb, fortæller Ulrik Stylsvig Madsen.

At alt kan skilles og samles ad på ny, som med Kieran Timberlakes modulbyggerier, er netop hovedessen i det cirkulære byggeri.

 

 

Se også interview med Kasper Guldager Jensen, 3XN og GXN, der bl.a. fortæller om Green Solution House

 

Fremtidens udfordringer

At gentænke brugen af materialer, stiller store krav til byggeriets parter, og ifølge Anne Beim og Ulrik Stylsvig Madsen nytter det ikke at lægge ansvaret hos hverken arkitekten, bygherren eller entreprenøren for at nå et mål om en byggebranche i balance:

- Vi er fælles om den her udfordring. Vi har brug for en risikovillig bygherre, der tør gå ombord med cirkulære byggeprojekter. Men det kræver hertil, at vi som arkitekter leverer en gennemarbejdet vision for, hvordan vi skaber et cirkulært byggeri med høje arkitektoniske kvaliteter. Hvad vi mangler nu, er mest af alt nogle gode eksempler, hvor det desværre går lidt for langsomt, fortæller Anne Beim.

- Ja vi er på rette vej i forhold til det cirkulære byggeri, om end det går langsomt. Men der er ingen tvivl om at det cirkulære byggeri er et ideal der er kommet for at blive. Det er ikke en forbigående tendens eller et modefænomen, men derimod fremtidens måde at bygge på, afslutter Ulrik Stylsvig Madsen.

 

CINARK har udarbejdet Idekataloget over designstrategier for design for disassembly i præfabrikeret byggeri. Designstrategierne i idékataloget er udviklet i samarbejde med GxN Innovation, Tegnestuen Vandkunsten, Lendager Group, Krydsrum Arkitekter, Henning Larsen Architects og Søren Jensen Ingeniørfirma og kandidatstuderende ved SET – Settlement, Ecology & Tectonics ved Kunstakademiets Arkitektskole under kyndig ledelse af CINARKS forskere.