Mere end bare en Norlys ladestation

Ladeparker er stadig en forholdsvis ny infrastruktur for mange og hvordan vi agerer i ladesituationer har man ikke mængder af erfaringer med. Så da tegnestuen ADEPT gik i gang med designet til en nye serie af  ladeparker for Norlys, var det med en tanke om at kunne løfte ladeparken op til at være mere end bare en overdækning til opladning af bilen. Arkitekterne ville gerne skabe noget helt nyt, der kan nudge til mere miljøvenlig transport og gøre det til en oplevelse at lade bilen op – noget helt anderledes end på en benzintank.

- Vi ville gerne skabe et sted, der giver lyst til at stige ud af bilen og opleve landskabet. Få frisk luft, naturindtryk og møde andre, fortæller Nicolai Lindberg Mortensen, leder af landskabsafdelingen hos ADEPT. Foreløbig er fem af Norlys ladeparker åbnet og 14 mere er på vej i hele landet.

- Designet skulle ikke være ikonisk, men gerne have en enkelthed, der udtrykker miljøbevidsthed og en respekt for landskabet. Dette grundlæggende koncept er ens for alle Norlys ladeparker, så de i princippet kan ligge hvor som helst og indpasse sig i landskabet uden at forstyrre.

Ladeparkerne er designet for adskillelse og de primære materialer - træ, teglklinker og grønne elementer - er valgt for at både bygning og flade kan skaleres, nemt repareres og genbruges ved endt brug. Harris Tegl har leveret klinkerne og både format, tykkelse og farve er nøje afstemt i forhold til at kunne opfylde landskabsarkitekternes ønsker om både enkelthed og fleksibilitet i designet, så den samme klinke kan bruges i alle forbandter og giver en rolig flade, fortæller Annemarie Harris, der er medstifter af Harris Tegl, som bor i Københavns Nordvestkvarter.

 

Nænsomt møde med landskab

- Vi havde et ønske om at kombinere ladepark og biodiversitet ved at minimere den befæstede flade til de nødvendige køre- og servicearealer og maksimere mængden af beplantning. Dermed bliver ladeparkerne også et sted for landskabelige oplevelser med beplantning af stedsspecifikke arter. Det må gerne blomstre og dufte og giver en ny sæsonoplevelse, uanset hvornår på året du kommer forbi, forklarer Nicolai Lindberg Mortensen.

Når anlæggene bygges er der fokus på at have så lidt jordhåndtering som muligt, derfor beholdes mest muligt af mulden på stedet og der bliver ikke tilført eller bortkørt en masse muld. Der er gennemgående tænkt i at skabe et robust projekt med udgangspunkt i den individuelle lokation.

Ensartethed gør designet fleksibelt

Designet ville gerne vende det vante mindset om infrastruktur på hovedet.

- Ofte tænker man asfalt, når man tænker biler. Men da ladeparkerne ikke skal minde om gængse trafikrum, faldt vores valg på teglens varme og struktur. Både dens taktilitet og fleksibiliteten i, at man kan tage den op og lægge den igen, passede godt til projektet. Oveni giver stenen en stor fleksibilitet i designet, da du kan lægge den på fladen, på højkant osv. Den samme belægningssten kan anvendes på flere måder og skaber en spændende variation i fladen, fortæller Nicolai Lindberg Mortensen, og Annemarie Harris forklarer videre:

- Farven er valgt ud fra at få denne her varme ind i projektet. Samtidig skulle fladen være lys og harmonere med bygningens trækonstruktion. Vi var omkring noget mere gult og ovre i det røde og faldt på en nuance midt imellem, der er en lidt varm terracotta med et rigtig fint spil i, uden at den bliver for dominerende. Arkitekterne har desuden valgt en rødlig kontrastfarve til opmærksomhedsfelter.

- For os var det vigtigt ikke at få en spættet køreflade, da den bliver forvirrende. Derfor har vi kun anvendt få farver, også fordi vi derved kan bruge klinkens format på forskellige måder og nemt kunne tilpasse til stederne, tilføjer Nicolai Lindberg Mortensen.

En hel særlig klinke er blevet udviklet i processen: En Norlys klinke med virksomhedens logo i, der er en signatursten for ladeparkerne og ligger som borter ved plantebedene.

- Vi har et teglværk, der bare tager ja-hatten på og er innovative. Men der ligger en hel del arbejde i at lave sådan en sten, både i brændingsprocessen og tørringsprocessen pga. hullerne i den. Det har været en utrolig sjov opgave at lave den og har da været kronen på det ambitiøse projekt, fortæller Annemarie Harris.

 

Klinker giver robuste trafikrum

I Holland anvender man i langt højere grad klinker i områder med trafikbelastning, da man har erfaringer med, at klinkebelægningen får bilister til at sænke farten, fortæller Annemarie Harris, der tror på, at klinker også herhjemme vil komme med ind i bybilledet igen, da de er velegnede til genbrug og giver en belægning, der er nem at renovere.

- Landskabsarkitekterne har arbejdet en hel del med forbandterne i fladen i Norlys ladeparker, både for at guide trafikken på fladen, men også for at skabe en stærk belægning. Når stenene bliver lagt i sildeben, går de ind og låser hinanden. Samtidig skal man grænse godt af, så klinken ikke kan flyde. Fugen skal også have den rette bredde, så klinkerne ikke ligger og kører op ad hinanden. Her tilfører fugen styrke i fladen, fortæller Annemarie Harris.

- Visse forbandter låser bedre end andre, og det er vigtigt her, når vi har vrid fra hjul på pladsen og tunge køretøjer. Dette har vi sparret meget med Harris Tegl om og hentet erfaringer fra udlandet. Men derudover skal man have styr på sin bundopbygning, så den er super robust til både tunge elbiler, busser og lastbiler. Har man styr på sin bund, så får man en robust klinkebelægning, slutter Nicolai Lindberg Mortensen.

Læs mere om, hvordan der udvikles mod mere miljøvenlige infrastrukturprojekter i fremtiden