Nu kan træers regnvandshåndtering dimensioneres
I mange byggeprojekter bliver grønne løsninger stadig valgt fra, simpelthen fordi deres effekt ikke kan dokumenteres på linje med beton og rør. Et nyt beregningsværktøj udviklet af to ingeniører fra Aarhus Universitet kan ændre på det.
Både arkitekter, ingeniører og bygherrer udtrykker ofte ønske om at opføre byggerier og anlæg, der indeholder flere træer og grønne elementer. Med god grund, for flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem byggerier med en grøn profil og bygningens værdiforøgelse, trivslen hos brugerne samt omgivelsernes komfort, så det er på mange måder sund fornuft og en god forretning at tænke de grønne løsninger ind i byggerierne. På trods af det viser erfaringerne også, at de grønne elementer ofte bliver sparet væk, til fordel for mere funktionelle elementer, som eksempelvis parkeringspladser og regnvandsledninger i jorden, når bunden af budgettet nærmer sig.
Erik Lønborg, projektchef ved Ingeniør’ne
Én af de væsentligste årsager til dette har ifølge Erik Lønborgs erfaringer hos Ingeniør’ne været, at bygherrerne har manglet konkrete beregninger af den regnvandskapacitet og funktion som træer, regnbede og andre grønne elementer bidrager med.
– Alle vil gerne opføre grønnere og mere naturbaserede byggerier, men når det bliver et valg mellem “nice to have” og “need to have”, vinder “need to have”. Derfor er det afgørende, at vi nu har et værktøj, der kan omsætte de grønne løsninger til kritisk infrastruktur, siger Erik Lønborg, som selv har testet værktøjet for at undersøge dets anvendelighed.
Tests, undersøgelser og målinger er fundamentet
Værktøjet blev udviklet af to unge ingeniører, Frederik Callesen og Freja Reinholt Mortensen i forbindelse med deres afgangsprojekt ved Aarhus Universitet. Gennem deres studie blev de opmærksomme på problematikken, som de endte med at løse på to måder: Dels gennem et omfattende litteraturstudie hvor de systematisk indsamlede viden om de træbaserede løsningers funktion og dels gennem et tæt samarbejde med virksomheden Mattle ApS, der forhandler forskellige materialer til naturbaserede regnvandsløsninger.
– Vi valgte at samarbejde med Mattle, fordi de kunne levere de nødvendige data på de forskellige komponenter, der indgår i en naturbaseret regnvandsløsning. Derudover kunne de levere konkrete og systematiske målinger på deres løsninger, hvilket gav os mulighed for at beregne, verificere og fremskrive løsningernes kapacitet og fordampning, siger Frederik Callesen til BYGGERI+arkitektur. Han er i dag ansat ved Aarhus Vand A/S.
Især de omfattende data på de forskellige jordtyper, som Mattle leverer, viste sig at være en væsentlig del af løsningen.
– Jorden og jordens egenskaber viste sig at udgøre en væsentlig del af de naturbaserede løsningers opmagasineringskapacitet. Til disse løsninger er det derfor vigtigt at kende til de forskellige parametre på jorden, der anvendes, siger Freja Reinholt Mortensen, der i dag er ansat hos AFRY A/S.
Frederik Callesen og Freja Reinholt Mortensen
Mattle, der er specialiseret i naturbaserede regnvandsløsninger, har testet deres jorde og vækstmedier, så de kan fremvise konkrete data på den del.
Sunde træer er fordampningsmaskiner
Én anden væsentlig funktion, som det nye værktøj synliggør, er, hvor effektive træer er til at fordampe regnvand.
– Det er mange gange påvist, at træer er effektive fordampningsmaskiner, der bliver mere og mere effektive med størrelsen. Med det nye værktøj, kan vi beregne både kapaciteten i selve systemet og fordampningsevnen, der stiger i takt med, at træer og andre grønne elementer vokser til, siger Frederik Callesen. Som en del af projektet gennemførte Frederik Callesen og Freja Reinholt Mortensen en kontrol beregning af et konkret projekt, som viste, at en naturbaseret løsning i udgangspunktet ville kunne opmagasinere den samme regnvandsmængde som en konventionel løsning – og på sigt ville den naturbaserede løsning kunne håndtere og fordampe langt mere end den konventionelle.
Konkret viden giver handlekraft
Med udgangspunkt i værktøjet kan ingeniører og virksomheden Mattle nu beregne og projektere regnvandsløsninger med afsæt i de samme SVK-tal, som anvendes ved beregning af konventionelle løsninger.
– Dermed får vi mulighed for at bruge parkeringspladser, opholdsarealer og yderområder på byggegrunden til effektiv regnvandshåndtering. Det er især interessant i områder, hvor der allerede er pladsmangel, fordi vi kan få flere funktioner ud af det samme areal, påpeger Erik Lønborg, som glæder sig over, at der nu kommer mere konkret viden på området.
Få beregnet regnvandskapaciteten i dit projekt
I udgangspunktet skal der kun leveres 3 oplysninger for at få en beregning af kapaciteten af regnvandshåndtering med en naturbaseret løsning:
- M2 befæstet areal
- M2 åbent bed
- Ønsket antal træer
Derefter beregner værktøjet automatisk, hvor meget regnvand der skal håndteres i systemet, for at klare en 10 års hændelse.
