Foto af Siân Davey
Nye fremtidslaboratorier skal gentænke danske parcelhuse
Arkitektforeningen søsætter nu udviklingsprojektet ’Parcelhusdilemmaet’, der skal undersøge, hvordan danske parcelhuse og kvarterer kan gentænkes som en ramme for nye sociale behov, større diversitet og et mere fællesskabsorienteret og bæredygtigt hverdagsliv.
Foto af Siân Davey
Parcelhuset har siden 1950’erne været en både elsket, omdiskuteret del af det danske hverdagslandskab. Det repræsenterer - for mange - drømmen om ejerskab og det gode familieliv, men fastholder samtidig strukturer, der kan bidrage til ulighed, højt ressourceforbrug og social isolation. Disse tendenser presser parcelhuset peger på nødvendigheden af at gentænke måden, vi bor og udvikler vores byer på. Først og fremmest ved at arbejde transformativt med det, vi allerede har, og med de åbenlyse kvaliteter, som de eksisterende parcelhuskvarterer besidder.
’Parcelhusdilemmaet’ står på skuldrene af det øgede fokus på parcelhuset i den faglige og offentlige debat og ønsker at bidrage til diskussionen ved at arbejde i dybden med konkrete kontekster og foreslå mulige veje for reel forandring i parcelhuskvarterene.
- Vi har brug for at kunne se og forestille os andre virkeligheder, andre praksisser – nye muligheder og alliancer. Vi har brug for eksempler, der viser, at vi kan leve i overensstemmelse med planeten – vi har brug for billeder på nye værdisyn og nye boformer til de mange familiemønstre – for attraktive bud, der kan sætte gang i udviklingen og vise, hvordan vi som samfund kan indrette os i en ny bæredygtig tid, fortæller Arkitekterne Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, som er projektledere på Parcelhusdilemmaet.
Åbent call: Arkitekter og videnspersoner søges
Med Parcelhusdilemmaet inviterer Arkitektforeningen og Dreyers Fond arkitekter MAA til – i samarbejde med en række videnspersoner – at udforske, hvordan parcelhuset kan understøtte et mere bæredygtigt, fællesskabsorienteret og fremtidssikret hverdagsliv, hvor både mennesker, klima og natur tilgodeses.
I projektet undersøges det, hvordan eksisterende parcelhuskvarterer kan udvikles til mere inkluderende, bæredygtige og regenererende miljøer – socialt, miljømæssigt og økonomisk – samtidig med, at projektet adresserer centrale samfundsudfordringer som klimakrise, urbanisering, demografiske forskydninger, ensomhed og mental mistrivsel.
Gennem projektforløbet samarbejder arkitekter MAA med videnspersoner og kommunale aktører om at udvikle konkrete forslag og anbefalinger, der gør fremtidens parcelhuse både attraktive, funktionelle og realistiske.
Foto af Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena
Parcelhuset som basis for eksperimenter
Som ramme for projektet anvendes parcelhuset som et laboratorium for fremtidens arkitektur – et konkret sted, hvor nye sociale, politiske og rumlige greb kan udvikles og afprøves. Laboratoriernes arbejde skal udmønte sig i to konkrete resultater: Et arkitektonisk forslag og en forandringsrecept, der skal pege på strukturelle og lovgivningsmæssige barrierer og give klare anbefalinger til handling. Målet er at skabe tre laboratorier, der kan arbejde strategisk, rumligt og politisk på tværs af fagligheder.Tre laboratorier med tre temaer
Laboratorie 1 – Kommune i hovedstadsområdet (TBA): Varieret boligudbud og økonomisk tilgængelighed – Hvordan kan parcelhuset blive mere mangfoldigt og tilgængeligt? Fokus på nye boligtypologier, ejerskabsformer og planværktøjer.Laboratorie 2 – Vesthimmerlands Kommune: Demografisk forskydning og velfærd – Hvordan kan parcelhuset understøtte et længere og mere foranderligt liv? Fokus på aldersinkluderende boligarkitektur, fællesskaber og naboskabsintegreret pleje.
Laboratorie 3 – Billund Kommune: Naboskab og ny boligkultur – Hvordan kan eksisterende parcelhuskvarterer styrke fællesskab, mental sundhed og social bæredygtighed? Fokus på sociale mødesteder, deling, lokal identitet og boligarkitektur, der fremmer hverdagsfællesskab.
Foto af Siân Davey
Arbejdslegat
Arbejdsprocessen er fra april til oktober 2026, og der ydes ét samlet arbejdslegat på 250.000 kr. pr. ansøger/ansøgergruppe, som knyttes til det enkelte laboratorium. Legatet skal dække honorar og alle ansøgeres udgifter, herunder rejseomkostninger samt nødvendige produktions- og materialeudgifter.Læs også:
Lars Autrup, direktør for Akademisk Arkitektforening efterlyser en ny tilgang til byggeri, hvor vi starter med at spørge til formålet med hvert enkelt projekt og bliver bedre til at se værdien i det eksisterende byggeri
Foto af Siân Davey
Hvem kan deltage?
Arkitekter kan byde ind – enten som del af en større tegnestue eller som selvstændig praktiserende arkitekt. Flere arkitekter kan søge sammen, men hvert team skal som minimum omfatte én MAA.Call’et er skrevet på dansk, og processen vil foregå på dansk. Dog kan ansøgningen indsendes på engelsk/ norsk/svensk.
Ønsker man at deltage i en anden rolle end som forslagsstillende arkitekt, opfordres man til at indsende en interessetilkendegivelse.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 11. marts 2026 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til parcelhusdilemmaet@arkitektforeningen.dk
Projektet ledes af tegnestuen dominique + serena, ved Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, som også kuraterer Den Danske Pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig i 2027, hvor tematikken udfoldes for et internationalt publikum.
Parcelhusdilemmaet er en del af det større initiativ Agenda Earth, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond, som også støtter projektet.
