Nyt trailcenter fletter sig nænsomt ind i Alminingens landskab

Tegnestuen Matters har med trailcentret Rytterknægten skabt en arkitektonisk løsning, der balancerer mellem funktionelle behov for et bredt friluftsliv og en respektfuld tilgang til stedets økologiske og topografiske karakter. Beliggende ved Bornholms højeste punkt, midt i Almindingens skovplantage, har arkitekterne arbejdet ud fra et princip om minimal indgriben – både i formgivning, materialevalg og konstruktion.

- Der er jo en løbende diskussion, om vi overhovedet skal bygge i naturen og man kan spørge sig selv om de små nedslag, der bliver skabt rundt omkring, griber ind i naturen eller guider til mere nænsomme naturoplevelser. Vores tilgang i trailcentret har været at gøre så lidt som muligt. Bygningen rør skovbunden mindst muligt, idet vi anvender skruefundamenter. Samtidig er træernes placeringer med til at formgive, hvordan bygningens platforme og volumen forløber, fortæller arkitekt og partner i Matters, Marie-Louise Holst.

Trailcentret byder på ly og læ under sit 100 m2 store, beskyttende tag, der favner et mindre 20 m2 indendørs rum med brændeovn. Bygningen vender ryggen til parkeringspladsen og dens udkragende arme skaber zoner, der tilbyder rum for mange forskellige brugere, fra skoleklasser på tur, løbere der søger information, til yogahold, børnehaven på udflugt, børnefamilier der spiser en madpakke, et sted at ordne sin mountainbike og opbevare grej til at bygge trails - til steder at sidde alene og nyde naturen.

 

 

Brugerindsigter som kreativ drivkraft

For Matters tog projektet sin begyndelse med en ny placering, da den oprindelige lokalitet i plantagen ikke fandt genklang hos brugerne. Bornholms Regionskommune genstartede derfor processen og involverede tegnestuen, som indledte arbejdet med en række brugerworkshops.

- Vi samlede omkring 50 mennesker fra vidt forskellige brugergrupper. Fra ornitologer og ryttere til Naturstyrelsen. Også mountainbikere, skiløbere og helt almindelige mennesker som bare godt kan lide at være i naturen - med det formål at skabe dialog og forståelse for hinandens perspektiver. Workshoppen handlede ikke kun om funktionelle behov, men også om følelsesmæssige relationer til naturen, fortæller Marie-Louise Holst.

Der var ikke nødvendigvis enighed på tværs om, hvordan man må og skal bruge naturen.

- Vi ønskede at få dem til at reflektere over, hvilke værdier de hver især tillægger det at være ude i naturen og hvad naturen gør ved en. En fællesnævner var at føle en frihed.

For Matters giver samtalerne guldkorn om, hvilke steder i naturen der skaber indtryk og hvilke steder man har lyst til at opholde sig, som omdannes til arkitektur.

- Det handler om at lytte til oplevelserne. At vandre i en klippekløft eller det at gå ind i en lysning, eller at skabe et rum til bare at ligge og kigge op i træerne.

De arkitektoniske greb i trailcentret er resultatet af denne dialog. Brugerdialogen har været en generator for designet og der opstod et sprog for oplevelseskvaliteter – som lysninger, dramatiske overgange og ro. Dette afspejler sig i bygningens konstruktion, zoner og rumligheder.

Et sted for naturoplevelser

Formidling er en del af bygningen for at vække nysgerrigheden på naturen. Arkitekturen understøtter derfor både rekreativ brug samt læring om Bornholms særegne landskab. Et snit gennem øens geologiske formationer, udført i asketræ i samarbejde med snedker Tyge Axel Holm, inviterer til taktil udforskning af Hammerknuden, sprækkedale og Rytterknægten på trailcentrets facade.

- Den taktile oplevelse af snittet lagrer sig i hukommelsen på samme vis som, når man er ude i naturen, siger Marie-Louise Holst.

Formidlingen er en integreret del af bygningsoplevelsen, ikke et tilføjet lag. I bygningen åbner eksempelvis udsigtsvinduer og ovenlys op for visuelle forbindelser til skovens trækroner og himmel.

- Når vi designer vinduesåbninger som små udsigtskig, skaber vi fokus på den specifikke kontekst. Et hul i væggen inviterer til at kigge ud – og til at se mere bevidst, fortæller Marie-Louise Holst.

Et anden element er ovenlyset i taget, hvorfra en blå ”tunge” glider ned.

- Ovenlyset handler om at få folk til at kigge op og pirre den besøgendes nysgerrighed på træerne og himlen ovenover.

Lokalt forankret håndværk og byggelogik

Bygningen er udført i douglasgran fra det lokale savværk og samlet med træsøm hvor muligt. De runde former og det store tag krævede klar projektering og formidling, ikke mindst i samarbejde med de lokale tømrere, der tog aktiv del i udførelsen og bidrog med konstruktive løsninger.

- Det handler om at tænke strategisk og detaljere klogt. Man kan sagtens arbejde med runde og komplekse former, hvis man fra starten tænker dem ind i byggeriets logik og håndværkets rammer, understreger Holst.

Marie-Louise Holst tror på, at man skal blive ved med at undersøge, hvordan vi kan bygge mindre i naturen, gøre tingene mere bæredygtige og genbruge, hvor det er muligt. Projektet demonstrerer, hvordan arkitektur i naturen kan være både sensitiv og stringent – uden at ty til overkomplicerede løsninger.

En tilbageholdende arkitektur

- Vi må ikke ødelægge den natur, vi så gerne vil føle friheden i. Ifølge os ville det føles  helt forkert at sætte en firkantet kasse her i Almindingen. Det handler mere om at kunne være intuitivt i landskabet og acceptere, at træerne kommer op der, hvor de kommer op, ifølge arkitekten.

Trailcentret kan ses om et rumligt værktøj til at understøtte forskellige typer naturbrug og -oplevelser. Indendørsarealet er bevidst begrænset, fordi behovet er at få ly, måske lidt varme og et sted at trække sig kortvarigt tilbage for at spise eller gøre sig klar til flere naturoplevelser.

I et andet projekt bygger Matters en friluftspavillon, der hovedsagelig bliver benyttet af spejdere, og deres ønske var helt enkelt, blot  at få et tag ude i naturen.

- Det er ikke rocket science at bygge nænsomt. Det handler om at turde sige nej til unødige kvadratmeter og omfavne det enkle, slutter Marie-Louise Holst.

Læs flere artikler om nytænkende byggerier i træ