Olav de Linde glædes over DGNB Guld og Hjerte certificering

Der har været stærke krav til bæredygtighed i renoveringen af et tidligere kornlager, og Ejendomsselskabet Olav de Linde er stolte over at have opnået at få både DGNB Guld og Hjerte certificering på transformationen af lagerbygningen på havnen i Odense, hvor Rambøll er flyttet ind. Lagerbygningen er blevet forvandlet til to moderne kontorlejemål.

- Vi har sat ambitionsniveauet højt – så vi kan slet ikke få armene ned, nu hvor certificeringen endelig er landet. Det har vores ansatte og samarbejdspartnere knoklet for at opnå, fortæller Ejendomsselskabet Olav de Lindes afdelingsdirektør i Odense, Lars Friis Christensen i en pressemeddelelse.

Det er to år siden, at man gik i gang med renoveringsprojektet på Havnegade 16 og nu opnår ejendomsselskabet den eftertragtede DGNB Guld-certificering på ombygningen. Certifikatet belønner bygninger, der gør en ekstra indsats for brugernes velvære.

- Omfanget af den her renovering ville i sig selv ikke tage pusten fra os i forhold til de ejendomskomplekser, vi ellers har renoveret her i Odense og Aarhus, men det giver en ny dimension og læring til byggeprojektet, at vi har haft DGNB-arbejdet med i ligningen, siger Lars Friis Christensen.

Det tidligere kornlager er beliggende ved kajkanten og bygningen stammer tilbage til 1926. Beliggenheden var praktisk, når der skulle opbevares og transporteres korn via kanalen. Forud for renoveringsprojektet har lagerbygningen fortrinsvis været anvendt til opbevaring. Den udgør i alt 3.983 m² fordelt på to haller.

Arbejdet med at opfylde DGNB Guld-certificeringens krav har påvirket dele af renoveringsprocessen. Ejendomsselskabet har blandt andet udarbejdet en EPD på selskabets genbrugssten, der er blevet afrenset manuelt og opbevaret på genbrugte paller.

Det er nærmest alle aspekter i processen, der er blevet omhyggeligt gennemgået. Morten Jørgensen, der er projektleder ved Ejendomsselskabet Olav de Linde, har stået i spidsen for renoveringen, og han siger:

- Der er selvfølgelig processer, som vi skulle gentænke i forbindelse med DGNB-arbejdet. Særligt når der ikke var mange fortilfælde at læne sig op ad. Men ellers har vi i det grove træk faktisk renoveret bygningen, som vi ellers ville gøre, nemlig ved at bevare så meget af de originale materialer, håndværk og arkitektoniske udtryk og bringe det op til en nutidig standard, så bygningen kan fungere 50-100 år ud i fremtiden i en ny funktion. Det er der ikke noget nyt i, at vi gør.

Høje bæredygtighedskrav

I januar flyttede 180 Rambøll medarbejdere ind i de topmoderne kontorfaciliteter. Som lejer havde Rambøll stillet høje bæredygtighedskrav til transformationsprojektet.

- Et så spektakulært transformationsprojekt som dette, hvor løsningerne udvikles undervejs i projektet, kan kun lade sig gøre ved et meget tæt samarbejde mellem alle parter. Vores samarbejde med Ejendomsselskabet Olav de Linde har været konstruktivt, visionært og positivt i alle henseender, og vi har suppleret vores fagligheder og spillet hinanden bedre undervejs, siger Carsten Knage Olsen, kontorleder for Rambølls kontor i Odense.

Renoveringen har desuden været pilotprojekt til en ny manual, udarbejdet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Line Nørmark Jakobsen, partner og leder af bæredygtighed i rådgivningsvirksomheden Transition ApS, mener at arbejde med eksisterende bygninger er afgørende for at reducere klimapåvirkningen.

- I mange tilfælde ville man i en lignende situation vurdere det nemmere at rive bygningen ned, starte forfra og tegne det, man gerne vil have. Kvaliteten i dette projekt er netop alt det bevarede. Med få greb er man lykkedes med at fremhæve bygningens arkitektoniske kvaliteter, og skabt en fuldstændig fantastisk bygning at opholde sig i. Samtidig har bygningen et lavt klimaaftryk – næsten det halve af, hvad kravene er i dag, hvis du skal bygge nyt. Man ville aldrig kunne bygge sådan en bygning som den her i dag, siger Line Nørmark Jakobsen.

Hun påpeger, at det kan være udfordrende at arbejde med DGNB-certificering af renoverede bygninger, fordi: 

- Ved renoveringsprojekter er der mange aspekter der er låst i forhold til de eksisterende konstruktioner og rumligheder. Dermed kan det være en udfordring at opnå gode evalueringer på f.eks. dagslys, u-værdier og tilgængelighed, men jeg synes, at vi er nået virkelig godt i mål, siger Line Nørmark Jakobsen.