
Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Utålmodighed hos danske rådgivere: Alle venter på en plan for klimatilpasning
En ny måling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at 92 % af danske ingeniørvirksomheder er klar til at levere løsningerne til klimatilpasning – man venter bare på, at der bliver givet grønt lys fra de offentlige bygherrer, nemlig staten og kommunerne.
Med rapporten følger en klar advarsel: Uden en systematisk og koordineret indsats risikerer Danmark betydelige skader som følge af fremtidige stormfloder og oversvømmelser. Analysegrundlaget har fået KL til at rette en direkte opfordring til regeringen om at fremskynde arbejdet med en langsigtet og helhedsorienteret national klimatilpasningsplan.
Manglende fremdrift i kystsikringen bekymrer
Mens den politiske dagsorden i øjeblikket er præget af øgede investeringer i det nationale forsvar, peger flere aktører på, at klimatilpasning – herunder kystsikring – halter bagefter. Tiden er en kritisk faktor, da klimatilpasningsprojekter ofte har lange planlægnings- og anlægsfaser, og skal implementeres før klimaforandringerne eskalerer.
Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), understreger, at branchen står klar til at levere de nødvendige løsninger. En ny medlemsundersøgelse fra FRI viser, at 92 % af de adspurgte virksomheder kan opskalere deres kapacitet inden for klimatilpasning med op til 10 % inden for seks måneder – og næsten halvdelen med op til 20 %.
- Der er absolut ingen grund til at tøve med de projekter, hvor finansieringen allerede er på plads. Løsningerne er klar til at blive leveret. Vi repræsenterer naturligvis kun rådgiversiden, men det er den første del af værdikæden, når det kommer til klimatilpasningsløsningerne. Og vores medlemsvirksomheder har i forvejen ordrebøgerne godt fyldt med opgaver inden for miljøsektoren – som er der, vi indregner de ”bløde” kystsikringsopgaver – og anlægssektoren, hvor vi indregner de ”hårde” kystsikringsprojekter. Så der er ikke noget, der indikerer, at de næste led i værdikæden heller ikke skulle kunne følge med, udtaler Henrik Garver i en pressemeddelelse.
Finansieringsmodeller og anlægsloft skaber barrierer
Ifølge Garver er den største barriere for klimatilpasning altså ikke mangel på know-hos og konkrete løsninger, men de økonomiske rammebetingelser.
- Klimasikring, og derunder kystsikring er et stærkt underfinansieret område. Kystpuljen, som kommunerne kan søge, er i øjeblikket på 82 mio. kr. om året. De 11 kystsikringsprojekter, der for tiden er i gang, er projekteret til at koste omkring en milliard. Puljen er reduceret fra 150 mio. i 2024 til 80 mio. kr. i 2025. Det er den helt forkerte vej. Med næsten 9000 km kystlinje i Danmark er der brug for et meget højere gear, siger han og uddyber:
- Det hjælper så heller ikke, at de kommuner, der faktisk har finansieringen klar, ikke altid kan få lov til at bruge pengene, fordi kystsikringsprojekter går ind under anlægsloftet, der dermed pålægger kommunerne at prioritere mellem kystsikring eller eksempelvis nye skoler. Alternativet er at vente, hvilket vi jo ved, kun kommer til at koste endnu flere penge, når skaderne kommer og skal udbedres.
Nationale rammer savnes
Mange kommuner tøver desuden med at igangsætte nye tiltag, da de afventer den nationale klimatilpasningsplan 2.0. Planen forventes ikke alene at give klarhed over ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner, men også at bringe ny finansiering med sig. Derfor er det ifølge Henrik Garver kritisk, at den længe ventede plan ikke lader vente på sig meget længere. Han slutter af:
- Det er oplagt, at staten bør tage et større ansvar på det her område. Både for at få den næste nationale klimatilpasningsplan og dens fornødne finansiering på plads, men måske også ved at tage mere styring af arbejdet med klimatilpasning og kystsikring. Det har vi set blive gjort med stor succes i Holland. Det er i hvert fald tydeligt, at problematikken bør løftes fra at være fortrinsvis et kommunalt anliggende, til også at blive et nationalt fokusområde.
Læs flere artikler om Klimatilpasning på vores tema-side