Kunstmuseum Panbo
Christian Panbo opfører bæredygtige bjælkehuse med individuelle design
Byggefirmaet Christian Panbo har opbygget en succesfuld forretning med fokus på at opføre bæredygtige bjælkehuse af økologisk, FSC-certificeret grantræ fra Nordsverige. Drivkraften er individuel tilpasning af arkitekturen og et ønske om at skabe en grønnere vækst.
Christian Panbo, Aabenraa, leverer bjælkehuse til hele Danmark, Grønland og Tyskland. Med 60 års erfaring i træhusbyggeri har virksomheden som hovedformål at være en trofast leverandør af et kvalitetsprodukt, man kan være tryg ved. Det giver kunderne muligheden for at fokusere på at få designet og bygge netop det hus, de ønsker.
Individuelt design hitter
- Efterspørgslen på bæredygtige huse stiger samtidig med, at man gerne vil give huset et personligt præg. Vi imødekommer vores kunders ønsker og laver individuelt designede træhuse, både sommerhuse og helårs- enfamilieshuse og institutioner i 1-, 1½-plan eller 2-plan og derudover har vi også opført et kunstmuseum, siger Birgit Ingemann, der er Business Manager i Christian Panbo og fortsætter:
- Vores træhuse bygges af de bedste råvarer, man kan få, og der er en kort byggetid på i snit 4-5 måneder. Opsætning og lukning af konstruktionen tager kun 2 dage før alt er under tag. At det er økologisk og ovntørret materiale giver samtidig et behageligt og sundt indeklima, som er konstateret astma- og allergivenligt.
Energimæssige og økonomiske fordele
- Endnu en fordel er, at husene har et særdeles lavt energiforbrug. De er topisolerede og har 3-lagsvinduer. Sammen med moderne miljøvenlig opvarmning i form af eksempelvis en luft-til-vand varmepumpe bliver det både fornuftigt at bygge og billigt at varme huset op. Vi følger udviklingen på materialer nøje og går meget op i bæredygtighed. Jo grønnere bygningerne er, jo bedre er det for både de kommende generationer, miljøet og samfundet.
- Selve designet og forberedelsen af husene sker på fabrikken i Aabenraa, hvorefter materialerne fragtes ud til deres fremtidige plads, hvor det hele bygges. Det er en dialog med bygherren i forhold til hvor meget denne selv vil bygge eller om det skal leveres nøglebygget færdigt. Til medbyggere eller selvbyggere leverer vi en vejledning og besøger byggepladsen den første dag for at sikre en god start. Med vores hotline er man desuden sikret hjælp, hvis der pludselig dukker spørgsmål op, siger Birgit Ingemann.
Bræddebeklædt - lærk
Kunstmuseum Panbo
Da Kunstmuseum Panbo i 2018 slog dørene op for udstillinger med guldalderkunst, var det i en bygning opført med Christian Panbos egne bjælker ligesom produktion/ kontor også er.
- Det var en spændende proces fordi museet er offentligt tilgængeligt og det var vigtigt for os at lave en indbydende præsentation af kunsten i kombination med at give bygningen et designmæssigt udtryk med sjæl, liv og stil. Noget der ofte overrasker er, at der ikke er noget synligt træ indvendigt i bygningen – man kan ikke se at det er et bjælkehus. Det er et godt eksempel på at der er mulighed for forskellige design med vores materialer, siger Birgit Ingemann og fortæller at noget der ofte også overrasker ved museet, er byggeprisen:
- Vi har bygget den 204 m2 store bygning for små 4 millioner kroner og den koster 400 kr. månedligt i varme. Selv når man ganger op i forhold til et større areal, kommer beløbet aldrig i nærheden af de pengesummer, der ofte bruges på et traditionelt kunstmuseum. Vores løsninger viser, at nytænkning kan være gavnligt for både arkitekturen, økonomien og miljøet. Man kan sagtens bygge andet i træ end parcelhuse, slutter Birgit Ingemann.