Norm Architects: Træ får os til at falde til ro

Norm Architects bruger naturmaterialer i stort set alle deres projekter. Træ er et grundlæggende materiale, som tegnestuen kombinerer med f.eks. marmor, læder og ler samt taktile tekstiler. Spørger man grundlægger og partner i Norm Architects, Jonas Bjerre-Poulsen, kan træ og naturmaterialer noget særligt og ligger i fin forlængelse af tegnestuens soft minimalism-koncept. Træ indgår i de fleste af deres – ofte internationale – projekter, og blandt de seneste er indretningen af guldsmed Marianne Dulongs flagship store i København, Archipelago House i Sverige, en Sticks ’N’ Sushi-restaurant i London og Kinuta Terrace i Tokyo samt The Audo i Nordhavn.

- Træ får os til at falde til ro. Materialet har en indbygget interessant ornamentering i sig i kraft af årringene i træet, der vidner om et levet liv. Træet har måske været 200 år om at vokse sig stort, og det kræver, at vi som arkitekter bruger det respektfuldt. Når vi bruger træ, kan vi være med til at give træet sit andet liv efter fældning, siger Jonas Bjerre-Poulsen og fortsætter:

- Når vi ser på træets årringe, føler vi os tættere på naturen, og træ har som materiale fået en større betydning set i forhold til tidligere, da vi flytter os længere og længere væk fra naturen i dag. Vi lever en stor del af tiden bag en skærm, så træ tillægges en både symbolsk og fysisk værdi.

 

Træ er CO2-negativt og bæredygtigt, hvis man bruger det i stedet for andre materiale som eksempelvis stål, glas eller beton.

 

- Det er klart, at lader man træet stå og undlader at bygge noget som helst, er materialet i sig selv ikke CO2-negativt som dødt materiale i stedet for levende. Hertil er det vigtigt, at træet er fældet på en bæredygtig måde, hvor man bevarer skoven, siger Jonas Bjerre-Poulsen og uddyber:

 

- Når vi bruger træ inden for byggeri, fastfryser og indkapsler vi det, så det får en blivende værdi. Det er bedre at bruge træ end glas og beton, der kræver enormt meget energi at producere. Dets fysiske egenskaber afhænger af, hvor hurtigt det gror og mængden af garvesyre. Eg vokser langsomt og har højt indhold af garvesyre og kan derfor tåle mere end blødt og mere hurtigt voksende Douglasgran med et lavere garvesyreindhold. 

 

Der sker i øjeblikket en rivende udvikling inden for CLT, Cross Laminated Timber, det vil sige krydslamineret træ, som er stærkt nok til at anvende til de konstruktive elementer i højhusbyggerier – helt op til 18-20 etager.

 

- Det er en positiv udvikling, da træ indgår mere diskret og naturligt i landskabet end f.eks. glas og beton. I Skandinavien er mange huse traditionelt opført af de lokale træsorter, f.eks. fra de omkringliggende fyrretræsskove, siger Jonas Bjerre-Poulsen.

 

 

Varme og akustik

Andre fordele ved at anvende træ inden for boligindretning og arkitektur er, at det bidrager til god akustik, føles varmt at røre ved og patinerer smukt. Modsat er sten og klinker kølige at gå på.

 

- Som andre naturmaterialer appellerer træ følelsesmæssigt til os mennesker på et mentalt niveau. Vi har en genetisk kodning, der gør, at vi har en særlig forkærlighed og tilknytning til naturen på tværs af kulturelle præferencer. Det er beskrevet nøje i biofili-hypotesen og behandles i evolutionspsykologien, siger Jonas Bjerre-Poulsen.

 

 

På den måde bliver arkitekturen en natulig del af naturen. Man kan skabe en varm stemning indvendig ved at beklæde vægge og gulve med træ. Det kan være eg, bøg og gran, som vi bruger meget i Norden.

 

- I Japan og USA bruger man andre lokale træsorter – japanerne har en forkærlighed for cedertræ, og amerikanerne kan godt lide valnøddetræ. Sidstnævnte bidrager til en lidt huleagtig, Mad Men-agtig stil på grund af den mørke farve, siger Jonas Bjerre og fortsætter:

 

- Med træ kan man skabe en følelse af et omsluttende rum – afhængig af træsorten kan man skabe forskellige typer stemning. Bruger man mørke træsorter til relativt små rum, skaber man en stemning af, at man kan hygge sig og putte sig. Det er en lidt a la ’tilbage til livmoderen’, eller som at lave en hule under spisebordet, da man var barn. Samtidig har vi brug for rum, der kan det modsatte – f.eks. med højt til loftet, store glaspartier, lange kig via korridorer og en vertikal integration af rummene, hvor der er højt til loftet. Ved hjælp af forskellige typer overflader eller farver kan man så formindske eller øge de stemninger.

 

 

Hjemligt møder kommercielt

I det seneste projekt med indretningen af guldsmed Marianne Dulongs flagship store i København har Norm Architects forsøgt at bibringe en stemning af noget varmt, afslappet og hjemligt, selv om formålet er at sælge smykker. Ud over træ har Norm Architects kombineret naturmaterialer som valnød og travertin med bruneret messing samt andre naturlige materialer som læder, hør, silke og uld.

- Vi har bevaret det oprindelige sildebensparketgulv i eg og har arbejdet videre ud fra nogle toner, som vores kolleger, Space Copenhagen, tidligere har skabt for Dulong. Vores resultat ligger ikke alt for langt fra Dulongs eksisterende, rumlige identitet, men vi har tilføjet flere naturmaterialer og flere farvemæssige mellemtoner i grå, beige og brun. Der er ingen malede overflader, og vægge og lofter er lerklinede med ler fra det britiske firma, Clayworks. Det giver supermatte overflader, som reflekterer lyset blødt og fint, fortæller Jonas Bjerre-Poulsen, der altid udarbejder materiale boards i den kreative proces for at få et overblik over, hvilke teksturer og materialer, der fungerer godt sammen.

 

 

- På den måde kan vi nørde med små detaljer om, hvorvidt en bestemt træsort og en bestemt farve har den rigtige imødekommenhed, som vi ønsker – noget menneskeligt, noget varmt og omfavnende. Virkemidlerne er sten, træ, nubucklæder og bouclé-tekstil med struktur, siger Jonas Bjerre-Poulsen og fortsætter:

- Belysningen er også essentielt – en af mine kæpheste – og jeg er glad for, at vi ikke længere må affinde os med meget dårlige LED-lyskilder. Det har været et stort problem i overgangen fra glødetrådspærer til ny teknologi. For at skabe en hjemlige stemning hos Dulong har jeg insisteret på, at lyset skal være 2700 kelvin, da det skaber en mere behagelig og hyggelig stemning, men på ingen måde signalerer butikslokale. Normalt bruger man kraftigere lyskilder med et hvidere lys i retail, men det er ikke altid lige rart at opholde sig i.