Hvad er kendetegnende for det nordiske i dag?

I de nordiske lande bryster vi os en stolt designtradition, og i denne udgivelse ser vi på forskellige aspekter af nordisk arkitektur anno 2025 – hvordan den bæredygtige agenda er med til at understøtte den velkendte stringente tilgang til design og materialer.

Ifølge Niina Sihto fra den finske designbureau Fyra, så har vi Norden en næsten instinktiv fornemmelse for at designe med fokus på brugernes velvære, og hun mener, sansningen af overflader er essentielt for at skabe en behagelig atmosfære. I Finland er Fyra blevet hyldet for deres transformation af historiske bygninger med fokus på materialitet og ressourceforbrug.

Vi taler også med enhedschef i Center for Kulturarv i Slots- og Kulturstyrelsen, Mette Carstad, om genopretningen af den fredede bindingsværksgård Kirkehøjgård på Sydfyn, hvor man er gået tilbage til at følge den oprindelige byggeskik fra opførelsestidspunktet ved at bruge lokale materialer med et minimum af forarbejdning, såsom lokalt tømmer, ler fra undergrunden, strå høstet tæt på og genanvendte byggematerialer.

Sammenhængen mellem biogene materialer i det omkringliggende landskab og arkitekturen er også kendetegnende for landsbyklyngen Kronjylland af C.F. Møller Architects, hvor brugen af træ på alle flader skaber en imødekommende og hjemlig stemning. For arkitekt Rune Bjerno Nielsen har det været centralt, at bygningen understøtter biodiversiteten i den særlige ådal, således arkitekturen spiller andenviolin til naturen.

Samme tankegang går igen i Nova Tegras Villa Damhus, hvor man med modulære principper og brug af sunde materialer har givet et bud på fremtidens nordiske boligarkitektur, og arkitekt Bo Benzon tror på, at en klimavenlig byggeproces vil definere en stærk æstetik for de kommende generationer.

For møbelsnedker Malte Gormsen skal man i dag være både tilbageskuende og fremadskuende. Ved at bruge et dansk materiale som træ kan man komme tæt på kilden, og med sit fokus på den håndværksmæssige kvalitet håber han at sikre, at møblerne har værdi langt ud i fremtiden.

Vi taler også med stadsarkitekt i København Lars Jensen om, hvordan den grønne omstilling og klimakrisen lige nu kræver helt nye typer af løsninger, hvor det primært handler om at forbinde og forstærke de eksisterende (og til tider skjulte værdier) i byen, samtidig med der skal tænkes nyt for at stormflodssikre Københavns Havn.

Kreativ direktør hos Schønherr Rikke Juul Gram mener på samme måde, at det kommer til at kræve politisk mod at løse fremtidens klimaudfordringer, da de eksisterende værktøjer ikke kan løse det. Hun mener, at vi behøver en større visionær plan a la Fingerplanen, Dalgas opdyrkning af heden og Folketingets beslutning i 1930’erne om, at kysten er fri for alle.

Hvad gør vi nu, som kommer til at definere os om 100 år?