Verdensnyhed inden for fordampningsanlæg skal ligge i Gladsaxe
En helt ny type fordampningsanlæg er under udvikling i Gladsaxe Kommune. Der er tale om verdens første fordampningsanlæg til lokal håndtering af overfladevand udelukkende via fordampning, og fordelene er både rekreative, miljømæssige og æstetiske. Løsningerne er skalérbare, og teknologien vil på sigt kunne bruges globalt.
Gladsaxe sætter DAMP på klimatilpasningen
Set fra et arkitektperspektiv kan klimatilpasningsløsningen DAMP betyde nye muligheder for at integrere rekreative områder og nye typer byrum, og det er en helt ny metode til at håndtere overfladevand lokalt. Der er dog et stykke vej endnu. Fordampningsprojektet er endnu i proces, men hensigten er klar og behovet påtrængende: Målet er at skabe skalérbare løsninger, der kan tilpasses det specifikke område, og at teknologien vil kunne bruges verden over som komponenter til en helt ny anlægstype.
- Vi ved, at der vil komme flere voldsomme skybrud i fremtiden. Det vil belaste kloaksystemerne, hvilket igen kan føre til oversvømmelser i byområderne og dermed bl.a. give flere skader på boliger og veje. Lokal nedsivning kan være en god løsning, men den er ofte ikke mulig pga. højt grundvandsspejl, forurening, drikkevandsinteresser og lign., og netop derfor er der behov for andre løsninger, siger Morten Rask Madsen, projektleder, arkitekt og leder af sekretariatet for DAMP under Gladsaxe Kommune.
En ny hyldevare til regnvandshåndtering
Bebyggelsen Pileparken i Gladsaxe er det første pilotprojekt under vingerne af DAMP. Her er der via brugerinddragelse bl.a. etableret en fordampningspavillon, og Pileparken skal både danne ramme om et rekreativt fristed for beboerne og et laboratorium for fordampningsløsningerne. DAMP skal således ikke ses som en enkeltstående mirakelløsning, men som et udviklingsprojekt, der skal føre til verdens første klimatilpasningsanlæg, der udelukkende håndterer regnvand lokalt via fordampning.
- Visionen er at skabe en ny hyldevare, et slags grønt Lego-sæt af forskellige modeller, så vi ved hjælp af standardenheder kan skabe lokalt tilpassede anlæg, som kan stå alene eller supplere andre klimaløsninger. Det er jo ikke første gang, man håndterer regnvand med fordampning. Men det er nyt at arbejde med teknikker til at accelerere den proces – også med kunstige, ikke-organiske elementer og dermed skabe nogle nye løsningsmodeller.
Hold på vandet i stedet for nedsivning
- Idéen er, at vi slet ikke nedsiver vandet, men fastholder det i jordoverfladen ved hjælp af tætte membraner, og vi vil gerne have det til at risle og blive til noget rekreativt, som man kan røre, føle, se på og lege med. Når man fastholder vandet i jordoverfladen, giver det også grobund for en større biodiversitet. Vi skaber byggeklodser til en ”kunstig” natur, en ny, grøn overfrakke til byen.
I sommerhalvåret er der selvsagt langt større naturlig fordampning end i vinterhalvåret, og nu er målet for DAMP at skabe mere fordampning særligt i begyndelsen og i slutningen af året. Eftersom fordampning er en langsom proces, bliver vandet opmagasineret i anlægget. Der eksperimenteres med nye metoder og materialer til at holde på vandet – ikke kun på jordoverfladen, men muligvis også på facader og under tage.
- For at optimere fordampningen cirkuleres vandet mellem forskellige typer bede. Vi kalder det vores fordampningsreaktorer. I Pileparkens tilfælde er der et lille fald på matriklen, og vandet samles så under en fodboldbane, hvor terrænet er lavest, hvorefter det pumpes tilbage til toppen. På den måde recirkulerer vi vandet fra bed til bed. Potentialet for fordampning øges, hvis vandet siver langsomt gennem systemet, og derfor kan vi minimere anlæggets energiforbrug ved ikke at anvende meget kraftige pumper. Vi arbejder med forskellige typer af planter og biotoper. Vi går helt tæt på måden, planterne fordamper vandet på, og vi udvikler teknikker til at udvikle processen bl.a. ved forstøvning af vand på træernes kroner, hvor fordampningen kan være høj. Vi eksperimenterer også med grønne vægge og kunstige træer som løsninger.
Læs også: SLA om banebrydende landskabsarkitektur på Herlev Hospital: En grøn og vild strategi på hospitalet
Et pejlemærke for fremtidens klimaløsninger
- Det er et komplekst udviklingsprojekt, og det tager tid. Men jeg forventer, at det kan pejle en retning for fremtiden, så vi ved mere om, hvad der virker, og hvad vi kan videreudvikle på. Det giver helt nye perspektiver for byrummet at få et byggeklodssæt, som bygger på og integrerer naturens processer. Systemet vil kunne skabe en ny type rekreative byrum helt ind i den tætte by, omkring og på bygninger. Jeg forventer, at vi kan udvikle en ny standard, og at fordampningsanlæg i fremtiden kan medvirke til aflastning af kloakkerne og skabe byer, som er naturlige, sundere og spændende, siger Morten Rask Madsen.
Den nye klimatilpasningsløsning finansieres bl.a. af Realdania og udvikles i et tværfagligt samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, forsyningsselskabet Novafos, Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Københavns Universitet, Teknologisk Institut, arkitektfirmaet Byspektrum og biologer fra Amphi Consult.
