Christian Hanak: Den grønne omstilling kræver et nyt syn på træ som byggemateriale

Det virker måske lidt mærkeligt at tale om træ som en nyhed i byggebranchen. Men selvom vi i Danmark tidligere har haft tradition for at bygge i træ, så har man siden modernismens indtog i midten af det 20. århundrede primært anvendt mursten, beton, stål og glas. Der er der dog flere gode grunde til, at det i fremtiden vil give mening at bruge mere træ, ikke blot indvendigt og til facader, men også til det strukturelle.

Sådan lyder det fra Christian Hanak, der har en baggrund som arkitekt og siden 1. august 2026 har kunnet kalde sig direktør for Træinformation, Danmarks ældste videncenter for træ i byggeriet. Fremover skal han sørge for at sætte træ på dagsordenen.

 

– Jeg skal være med til at skubbe udviklingen i retning af et sundere byggeri, og i den proces er træ et af de materialer, der kan bidrage. Det har det egentlig været længe, men det trænger til at få mere opmærksomhed, siger Christian Hanak.

 

 

Materialeblindhed i branchen

Når han taler om et sundere byggeri, er det på tre niveauer. Det er først og fremmest sundere for brugerne, fordi træ kan være med til at skabe et godt indeklima. For det andet er det sundere for dem, der bygger – de slipper for cementstøv, en hel del tungt arbejde og larm fra maskiner. Og så er det sundere for kloden og klimaet, fordi det kræver mindre CO2. Det lyder som en win-win-win, så hvorfor kaster man sig ikke over det i branchen?

 

– Dansk byggeri lider lidt af materialeblindhed. Mange processer er indrettet efter traditionelle, tunge byggematerialer, mens træ er en niche, som kun få entreprenører kan håndtere og færre bygherrer tør satse på. Når man arbejder med stål, beton og glas er alle systemerne og finansieringsmodellerne gearet til det. Det gør det effektivt, men samtidig utrolig svært at flytte på, siger Christian Hanak. Han fortsætter:

 

– Jeg håber, vi bliver mere fortrolige med materialet igen. Før modernismen for cirka 100-150 år siden var træ det foretrukne materiale, så erfaringen er der. Hvis man kan kombinere den historiske viden med moderne robotter og teknologier, bør man kunne finde en vej frem, hvor man kan skabe komplekse konstruktioner af træ.

 

Træ kan godt stå ude om natten

Det er dog ingen hemmelighed, at byggebranchen er lidt konservativ, men Christian Hanak ser alligevel positivt på udviklingen, for de sidste fem år er der bygget mere med træ end i mange år – både etagebyggeri med limtræskonstruktioner, CLT og træelementer. Han mener allerede, der er en bevægelse i gang, hvor man (igen) får øjnene op for træ som byggemateriale – godt hjulpet på vej af en ny generation af arkitekter, ingeniører og håndværkere, der kommer med et frisk blik på byggeriet.

 

– Mange mennesker har en fordom om, at træ ikke kan tåle vores klima og derfor ikke kan anvendes strukturelt eller til facader. Men det skal man altså blot over på den anden side af Øresund for at opleve – eller et lille stykke syd for grænsen. Der er man langt fremme med moderne træbyggeri, der godt kan tåle at stå ude om natten, som man siger i byggebranchen. Man kan også bare gå en tur på Frilandsmuseet og se, at hvis man passer godt på tingene, så kan de holde meget længe, siger Christian Hanak.

 

Det er med andre ord i høj grad kulturelt betinget, at vi i Danmark ikke bygger så meget i træ. Og kulturer kan ændres.

 

 

– Jeg er ikke religiøs omkring træ, men vi står midt i en råstofkrise. Verden løber tør for sand og grus, så vi er nødt til at kigge mod andre materiale til byggeri. Det sker ikke for os, men for vores børnebørn. Og når vi nu kan gro et byggemateriale som træ lokalt, skal vi bruge det dér, hvor det giver mening – og så anvende stål og beton, hvor dét giver mening. Det betyder måske også, at vi skal til at have en mere nuanceret forståelse af æstetiske og arkitektoniske udtryk, siger Christian Hanak.

 

Når han skal liste fordelene ved træ, handler det bl.a. om, at det er CO2-absorberende og -lagrende, godt for akustikken, og at trækonstruktioner kan skilles ad igen og genbruges. Men der er også blødere værdier i spil.

 

– Træ er en del af den samme natur, som vi er. Der ligger en værdi, som er svær at kvantificere, men som ikke desto mindre er væsentlig.

 

Han fremhæver et konkret eksempel:

 

– Jeg var for nyligt på besøg hos Campus Odsherred, der for få år siden fik en stor tilbygning i træ. Rektor fortalte, hvordan lærerne ved enhver lejlighed forsøger at flytte undervisningen fra den gamle bygning over i den nye træbygning – fordi det simpelthen er rarere for dem at undervise dér, siger Christian Hanak.

 

Kræver politiske tiltag

Bygningen i Odsherred er et eksempel på, at der findes både arkitekter, entreprenører og bygherrer, der er villige til at satse på træ, men der er for langt mellem de realiserede projekter, mener Christian Hanak, og derfor bør man overveje politisk indblanding.

 

– Historisk set har regulering faktisk drevet teknologisk nytænkning. Da jeg var barn i 1970erne medførte energikrisen en række reguleringer, der dannede grobund for bl.a. termoruder, termostater og alternativ energi. Så regulering kan være en positiv mulighed for markedet.

 

En anden pointe er, at man i andre lande lader det offentlige gå foran som driver for nye løsninger.

 

– Man kunne jo eksempelvis vedtage, at alle fremtidige børnehaver skulle opføres i træ. Der er mange lavthængende frugter, der kan være med til at sikre den grønne omstilling. Staten har i forvejen en meget fin arkitekturpolitik, den kunne man bare støtte sig til, siger Christian Hanak.

 

Læs flere artikler om brugen af træ i arkitektur