Friheden til at designe sin egen facade
Skærmtegl fra MOEDING skaber Pixel-bygningens levende facade, som former sig i et grafisk mønster, der åbner op for livet omkring bygningerne. Det nyudviklede grid-system SERATON giver en større frihed i designet.
Den hollandske tegnestue MVRDV har tegnet boligtårnene Pixel til Al Reem-øen i Abu Dhabi med en alternativ tilgang, hvor de nederste etager åbner op for det sociale liv. Med sine iriserede farvetoner, der minder om muslingeskaller og østers, forbinder boligbyggeriet sig til naturen og omgivelserne og refererer tilbage i stedets historie som et spot for perlefiskeri.
Facadens dynamiske 3D mønster er designet af kunstneren Nicole Martens, der har valgt farver og strukturer med referencer til muslingeskallers overflader og aftegninger i sandbunden. Der er talrige detaljer i skærmteglets varierende overflader og de pixel-agtige paneler fungerer både til at skabe skygge- og privatliv på de mere åbne rummeligheder i den nederste del af bygningen, der delvist åbner op for livet i og omkring bygningerne.
Nyt grid-system på stålwire
Den markante facade er lavet i MOEDINGs helt nyudviklede SERATON facadeløsning, hvor skærmtegl er spændt op på rustfri stålkabler, der fastgøres med rustfri stålkugler på en sådan måde, at underkonstruktionen forbliver usynlig.Den lette konstruktion gør det muligt at lade større mellemrum mellem skærmtegl forblive åbne, så man kan skabe varierende grader af gennemlys i facaden.
Arkitekterne kan designe ned i detaljen
I Danmark har Devise Keramikfacader siden 1996 specialiseret sig i MOEDINGs ventilerede facadeløsninger og har leveret til store, markante byggerier. PFA Pensions Indiakaj og Punkthusene af Schmidt Hammer Lassen var nogle af de første, og siden har man fortsat op gennem årene med projekter i hele Skandinavien. Senest har man leveret til 11 af metrostationerne på Cityringen og København Syd, og i øjeblikket arbejder man med et stort centralstationsprojekt i Gøteborg, fortæller Danny Nielsen, ejer af Devise Keramikfacader:
- Fordelen ved vores facadeløsninger er, at på alle projekter er arkitekterne med til selv at designe skærmtegls form, strukturer. farver, glasur og farvespil. På en af metrostationerne havde vi en kunstner nede, som stod og arbejdede i teglets overflade med hænderne. Med vores facadeløsninger kan arkitekten skabe sit individuelle design og få en mere bæredygtig løsning.