Jesper Ole Jensen: Mindre boliger sikrer energieffektivt byggeri

Jesper Ole Jensen

Solceller på taget, varmepumper og udskiftning til nye vinduer. Danskerne gør meget for at energioptimere deres boliger, og et stort flertal af befolkningen har fokus på bæredygtighed i husholdningen, ifølge en ny undersøgelse fra Kantar Gallup for Videncenteret Bolius.

Men skal vi bo endnu mere energieffektivt og ressourcebevidst i fremtiden, kommer vi i Danmark ikke uden om at forholde os til et vigtigt og ømt aspekt ved vores boliger: nemlig mængden af plads vi bor på. Det fortæller Jesper Ole Jensen, som er seniorforsker og ph.d. ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) ved Aalborg Universitet.

- Der er en tæt sammenhæng mellem antal kvadratmeter vi bor på og energiforbruget i vores boliger. Energieffektiviseringerne, vi har lavet siden 1990erne, er blevet spist op ad flere kvadratmeter i vores boliger, siger Jesper Ole Jensen.

Derfor er det at bo på mindre plads en vigtig udfordring i dagens byggeri, påpeger han. Men selvom forskningen er enige om, at mængden af plads – også kendt som boligforbruget – er et centralt sted at sætte ind for at bo mere bæredygtigt, er tingene mere kompliceret i virkeligheden.

- Vi er ikke kommet så langt endnu i Danmark med at bo på mindre plads. Vi er kun i vores vorden, konstaterer Jesper Ole Jensen, men han ser forskellige tegn på, at vi godt kan nå derhen.

Relevant for flere segmenter

Den første faktor, der kan skubbe på for forandring, relaterer sig til demografi. Som Realdania påpeger i deres årsudgivelse fra marts 2024, bor flere og flere danskere alene. Det er en tendens på boligmarkedet, som efter alt at dømme vil fortsætte og forstærke behovet for mindre boliger, lyder det.

- Der er mange forskellige segmenter, som kan efterspørge mikroboliger, siger Jesper Ole Jensen og nævner fraskilte, studerende, nyuddannede og expats som mulige målgrupper.

De har det til fælles, at de ikke vil købe hus, andel- eller ejerlejlighed med det samme, men vil bo billigt, småt og have store fleksibilitet i forhold til, hvor lang tid, de råder over en bolig.

Tal fra Danmarks Statistik bekræfter udviklingen. I 2023 strøg antallet af enlige borgere i en husstand forbi antallet af husstande med to personer. Det er første gang, det sker siden 1986, hvor statistikken på området begyndte, og markedet er begyndt at opfange tendensen.

- Mange af de byudviklingsprojekter vi ser i de større byer er mikroboligprojekter. Der bygger vi boliger med lille privatareal, men med en del fællesareal, siger Jesper Ole Jensen.

Blækhus, Kaktus-tårnene, CPH Village, Mylo og Unity er eksempler på mikroboliger i København, Aarhus og Esbjerg og udtryk for en international trend.

- Der er stor efterspørgsel i byerne på mindre boliger for at gøre byerne mere bæredygtige. Du bruger færre ressourcer, når du bor i en lille bolig. Samtidig er det en måde til at skabe flere betalbare boliger på, siger Jesper Ole Jensen om end han tilføjer, at det stadig kan være dyrt at bo til leje i en lille bolig med en central beliggenhed.

Cph. Village. Fotos af Ida Lundorff

Kommuner ønsker mindre boliger

Den anden faktor relaterer sig til boligpolitik. Københavns Kommune har blandt andre blødt op på kravet om, at 75 % af nybyggede boliger i kommunen skal være over 95 kvadratmeter for at få flere mikroboliger bygget. Og sidste år foreslog Skanderborg Kommune, at nybyggede parcelhuse maksimalt må være 120 kvadratmeter for at mindske CO2-udledninger og levere på lokale klimaplaner. Forslaget delte vandene og blev droppet. Ikke desto mindre viser det, at forholdet omkring, hvor meget plads vi bor på, er oppe i tiden – både i forskningsverdenen og i kommuner og byer landet over – nævner Jesper Ole Jensen.

 

- Det er relativt nyt, at vi forskere interesserer os for selve ressourcerne til at bygge vores bygninger. Hidtil har det mest handlet om drift i forhold til opvarmning og energiforbruget i boliger, så snart de først stod der, siger han og derfor har boligens størrelse også noget at skulle have sagt.

- For hver kvadratmeter vi kan undvære, jo mindre energi kan vi spare på opvarmning. Det handler om at reducere energiforbruget i boligerne for at få den vedvarende energi til at slå til, siger Jesper Ole Jensen.

Mylo. Fotos af Adrian Molina

Bagsider og modstand

Mens mikroboligprojekter spirer i Danmark og har potentiale til at gøre byggeriet mere energieffektivt, er modstridende interesser også på spil. Det handler om kultur, tradition og normer for, hvad en god bolig er.

- En lejlighed på 20 m2 er ikke for alle. Det kræver en voldsom omstilling at vænne sig til et andet liv, siger Jesper Ole Jensen og bemærker, at boligkvaliteten i små boliger rummer faldgruber.

- I små boliger får vi en udfordring med nogle af de dogmer, som vi oprindeligt har haft i måden vi designer boliger på. At have gennemlyste lejligheder bliver svært. At adskille funktioner i forskellige rum bliver svært. Opbevaringsplads er en udfordring. Muligheden for privatliv er svær. Det er også et problem for ældre, hvis man skal have en sygeseng ind i sådan en lejlighed. Det er ikke sådan bare lige at lave små boliger, siger Jesper Ole Jensen.

Derfor er attraktive fællesrum og fælles faciliter afgørende for at bevare en god boligkvalitet i mikroboligprojekter, nævner han. Alligevel møder tanken om at bo på mindre plads modstand. Det viser sig også ved det faktum, at ca. 1.100 enfamiliehuse hvert år bliver revet ned i Danmark. Husene bliver erstattet af nye og typisk større huse, påpeger Jesper Ole Jensen.

- Den udvikling vi ser i dag med ’riv ned og byg nyt’ er blevet fordoblet de seneste ti år. Det gavner ikke vores samlede CO2-emissioner. Selvom nybyggeri er energieffektivt, er der klare CO2-gevinster over 50 år ved at renovere eksisterende boliger, siger han og på mange måder, er det to verdener, der støder sammen.

- Planlæggerne har én idé om det gode liv – færre kvadratmeter, færre biler, mindre befæstelse, flere fællesfunktioner, mere kollektiv transport, mere natur. Men markedet og ejendomsmæglerne har en anden fortælling – 200 kvadratmeter, to biler og vedligeholdelsesfrie haver, lød det i et svar fra Køge Kommune til Kulturministeriet i januar 2024.

Samtidig er nybyggede parcelhuse på 50 år blevet større og større. I 1973 var et nybygget parcelhus 154 kvadratmeter. I 2023 er nybyggede parcelhuse i gennemsnit vokset til 211 kvadratmeter, ifølge Danmarks Statistik, og coronapandemien lader også til at udfordre mikroboligerne, bemærker seniorforsker og antropolog, Marie Stender fra BUILD ved Aalborg Universitet over for Realdania.

- Det kunne se ud til, at mange danskere i kølvandet på corona lægger endnu flere penge i boligen, flytter ud af byerne i stadig større parcelhuse med hjemmekontor, hjemmefitness og børneafdeling.

 

Blækhus i Århus. Fotos af Blækhus

Tænk i nye baner

Arkitekter skal derfor være bevidst om modfortællingen om den store drømmebolig, og at flere kvadratmeter er den vigtigste begrundelse for at danskerne flytter og skifter bolig.

Med det i baghovedet ligger løsningen i at tænke over, hvordan vi kan reducere boligpladsen og stadigvæk have de nødvendige faciliteter i det daglige, bemærker Jesper Ole Jensen.

- I mange år har vi været vant til uformelle boformer som kolonihaver, campingvogne og små lejligheder. Tilføjer vi attraktive fællesarealer og -faciliteter kunne det blive attraktivt for flere, siger han og blikket skal særligt rettes ét sted hen.

- Den eksisterende bygningsmasse fylder meget mere end nybyggeriet gør. Derfor ligger den største udfordring i forhold til at bo mere ressourcebevidst i vores eksisterende boliger. Vi skal fortsætte med at energioptimere ved at skifte til fjernvarme, varmepumper og solceller og udskifte oliefyr og naturgas, siger Jesper Ole Jensen og efterlyser også mere viden og rådgivning, så renovering ikke bliver anset som noget risikofyldt og uforudsigeligt.

Derudover opfordrer han til – i et længere perspektiv – at arkitekter går sammen med kommuner om at gentænke rotationsmulighederne for ældre borgere, der bor alene i parcelhusene.

- Vi har 1,2 millioner enfamiliehuse i Danmark. De er designet til børnefamilier, men som det er i dag, er 60 % af beboerne uden hjemmeboende børn. Det betyder at enfamiliehusene er underudnyttede, og det medfører typisk et højt bolig- og varmeforbrug per person, siger Jesper Ole Jensen, men bemærker, at udfordringen er kompleks.

- Det er jo ikke bare sådan at flytte folk, så det er en vanskelig øvelse. Men det er et oplagt sted at tage fat for arkitekter, for dér kan branchen virkelig gøre en indsats.