Kunsten i arkitekturen

 

Maria Bjerg Nørkjær beskæftiger sig i BJERG Arkitektur intensivt med bæredygtigt byggeri ud fra passivhus-principperne, både i ind og udland. Men uanset hvilke krav der stilles til et byggeprojekt i den bæredygtige omstilling, så er Marias udgangspunkt det samme: Vi skal skabe smukke og funktionelle rum til de fremtidige brugere.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg 

 

Maria Bjerg Nørkjær, arkitekt MAA/RIBA I og partner, drømte som udgangspunkt ikke om at være arkitekt, men fandt sit rette element og vej ind i arkitekturens verden gennem kunsten. Det var arkitektfagets kunstneriske aspekt der trak i hendes kreative instinkter, så på trods af hun ikke havde drømt om, hun skulle gå den vej, søgte hun ind på arkitektskolen i Aarhus. Maria tog på sit tredje år til London, hvor hun kom ind på en af verdens mest anerkendte arkitektskoler, og det var her hun for alvor indså, at hun havde fundet sin rette hylde:

 

- Jeg tog til London for at studere på Architectural Association School of Architecture, hvilket var det bedste år under hele mit uddannelsesforløb. Det var en helt fantastisk oplevelse. Undervisningen var på et helt utroligt højt niveau og hver uge var der gæsteforelæsere fra hele verden. Men det var også et sted hvor man blev afkrævet sit ypperste, og der var ikke mange ledige stunder. Det kunstneriske aspekt af arkitektfaget er det der altid har draget mig, og det fik jeg især mulighed for at udvikle i London. Jeg havde et arkitekturprojekt om Parisiske byrum, hvor jeg med fotocollager udfordrede Hausmanns facadekompositioner, fortæller Maria Bjerg Nørkjær.

 

Projektet fik stor opmærksomhed og en af collagerne endte med at blive udvalgt og udstillet på Royal Academy of Fine Arts sommerudstilling i London, blandt 11.000 ansøgere.

 

Læs også portræt af John Lassen fra Schmidt Hammer Lassen Architects, der fortæller om demokratisk arkitektur: Mennesket i Centrum

 

Den æstetiske og funktionelle facade

Karrieren tog dermed fart allerede inden Maria var færdigudlært. Under hendes sidste år på arkitektskolen i København rettede hun fokus mod den bæredygtige dagsorden:

 

- Mens jeg studerede i København, lavede jeg et projekt i Paris, hvor jeg tog udgangspunkt i ornamenterne på de parisiske facader og transformerede dem til en moderne version, der kunne opsamle regnvand, havde solceller og hvor ventilationen blev indbygget i facaderne. Igen var fokusset lagt på at kombinere æstetik og funktionalitet.

 

Det lykkedes i høj grad for Maria, og hendes projekt modtog en pris fra Saint Gobain Habitat Award, hvilket satte hende på det arkitektoniske landkort. Maria arbejdede i en periode i Paris for RARE Architecture, hvor hun ydermere blev udfordret i sin designmæssige tilgang til kunsten i arkitekturen.

 

 Maria Bjerg Nørkjærs nyfortolkning af ornamenterne på de parisiske facader.

 

Et internationalt familiefirma

Efter sine studier kom Maria ind i familiefirmaets afdeling i København:

 

- Da jeg blev færdiguddannet i 2012 var der krise, og det var begrænset med jobmuligheder. Derfor var det nærliggende, efter min tid hos RARE Architecture, at finde vej hjem til BJERG Arkitektur. Her har udfoldelsesmulighederne været store med kontorer Hjørring, København, Aalborg, Oslo, Warszawa samt en afdeling undervejs i Santiago. Det hele bindes sammen af en familiær relation afdelingerne imellem, og vi stræber mod at alle skal føle at de er en del af en samlet familie, uanset hvilken afdeling de sidder og uanset om deres far er chef eller ej, smiler Maria.

 

Læs også om EEN TIL EEN’s vision for Den Grønne Friskole, hvor bæredygtighed og optimale brugsbetingelser går hånd i hånd: Bæredygtighed er noget, vi opnår i fællesskab

 

Der stilles krav til arkitekturen

Da Maria trådte ind hos BJERG Arkitektur for seks år siden, havde tegnestuen allerede slået sig fast som en af landets frontløbere indenfor energirenoveringer og passivhusbyggerier. Herunder har Maria siden beskæftiget sig som projektleder med fokus på udviklingen af bæredygtige børnehaver, skoler, almene boliger samt villaer.

 

- Når man som tegnestue har specialiseret sig i energirenoveringer og passivhusbyggerier, kan snakken ofte bevæge sig hen og blive meget teknisk og ingeniøragtig. Men mit udgangspunkt for hvert projekt, uanset de bæredygtige rammer, er altid at skabe rum der inviterer brugerne indenfor, hvor materialitet og læring - især i vores design af bæredygtige børnehaver er altafgørende.

Man ser ofte at store arkitekttegnede byggerier fejler i funktionalitet for brugeren og nærmere bliver til for beskueren. Vores fornemmeste opgave som arkitekter er i sidste ende at skabe gode og funktionelle rum at opholde sig i, siger Maria og fortsætter:

 

- Det forudsætter at man sætter sig grundigt ind i brugernes behov, men også det omkringliggende samfund. Ser man eksempelvis på det almene boligbyggeri Rådhuslunden i Smørum, så har vi gået ind og set på hvilke krav det moderne familiemønster stiller til en bolig. Vi har skabt en kompakt og fleksibel bolig for den moderne familie, hvor foldevægge og rummøbel kan benyttes efter behov og følge generationer.

 

- Samtidig mener jeg at vi her er nået i mål med nogle boliger, der takket være deres modulære udgangspunkt og en præfabrikeret byggeproces, har sikret at projektet kunne realiseres indenfor nogle ansvarlige økonomiske rammer, uden at der blev gået på kompromis med de bæredygtige visioner.

 

Læs også interview med ZESO-direktør Torben Juul, der sætter fokus på samspillet mellem rationalitet og kreativitet: Det disciplinerede og det kreative skaber kunsten

 

Svanelundsbakken i Hjørring.

 

Vi har lang vej endnu

At skabe bæredygtig og økonomisk rationel arkitektur er bestemt ikke hinandens modsætninger, hvis man spørger Maria, men hun føler nogle gange at man støder på denne holdning hos bygherrerne:

 

- Det kan sagtens lade sig gøre at skabe god og smuk arkitektur der tager højde for både miljø og totaløkonomien, vi skal bare turde stille højere krav til arkitekturen, som vi ser hos vores nordiske naboer. I Oslo, hvor vi har arbejdet meget med byggeri af forskellige offentlige institutioner, særligt børnehaver, har de krav om at nybyggeri skal være indenfor passivhus-standarderne. Flere kommuner og boligforeninger er heldigvis positivt indstillede overfor at gå en grønnere retning. På landsplan er der dog stadig lang vej endnu, men vi skal som arkitekter blive ved med at skubbe på for en bæredygtig omstilling i byggeriet.