Teglbranchen vil kortlægge biodiversitetsaftryk

Byggebranchen har gennem lovkrav, klimaberegninger og livscyklusvurderinger opbygget et stadig mere detaljeret billede af byggeriets CO2-aftryk. Når det gælder biodiversitet, er datagrundlaget og metoderne langt mindre udviklede – ikke mindst fordi påvirkningen af naturen er tæt knyttet til konkrete geografiske forhold.

Med de nuværende beregningsmetoder estimeres byggematerialer til at stå for knap 80 % af byggebranchens samlede biodiversitetsbelastning. Ambitionen er derfor både at lokalisere de væsentligste belastninger og pege på, hvor producenter kan reducere presset på naturen eller i nogle tilfælde bidrage positivt.

– I dag har vi lært at arbejde med klimaaftryk, men der er ingen tvivl om, at biodiversitet bliver en af de næste store dagsordener. For os som branche er det vigtigt at være på forkant og forstå både metoder, udfordringer og potentialer, siger Lotte Kau Andersen, sekretariatsleder i Danske Tegl i en pressemeddelelse.

Teglproducenten egernsund wienerberger bidrager med konkrete produktdata, som Swecos eksperter skal analysere.

– I dag befinder vi os midt i en galopperende krise. Som en del af verdens største teglproducent vil vi gerne være med til at løse den ved at træffe informerede beslutninger om vores produktion. Projektet skal derfor give os en bedre forståelse af, hvor vores påvirkning især ligger, og hvor vi bør fokusere indsatsen, siger bæredygtighedschef Kristian Knorr.

Også Vejle Kalk- og Mørtelværk stiller data til rådighed i projektet.

– For os som en relativt lille virksomhed er det værdifuldt at blive klogere på vores påvirkning, og hvordan vi kan gøre noget ved den. Vi bliver ofte spurgt til, hvor vi får materialer fra, og hvordan vi arbejder med genbrug og bæredygtighed i det hele taget, siger direktør Niels B. Hermansen.

Biodiversitet kan ikke måles som CO2 

Pilotprojektet er en del af Swecos tværfaglige innovationsindsats Det Planetære Projekt og skal blandt andet udvikle metoder, der kombinerer traditionelle livscyklusvurderinger med biologiske analyser af konkrete arealer.

Hvor klimaberegninger i byggeriet i vid udstrækning kan baseres på standardiserede metoder og globale effekter af drivhusgasudledninger, er biodiversitet i højere grad stedsspecifik. Den samme råstofudvinding kan derfor have vidt forskellige konsekvenser afhængigt af områdets naturindhold, arter, landskab og økologiske sammenhænge. Det forklarer Lasse Sigvert, bæredygtighedsingeniør og fagansvarlig for off-site biodiversitet i Sweco:

– Et CO2-molekyle påvirker klimaet ens, uanset om det udledes i Danmark eller Indien. Biodiversitetspåvirkning sker derimod altid lokalt, og der kan være stor forskel på effekten af at fælde et træ eller åbne en råstofgrav i Danmark og i Indien – eller bare på forskellige lokationer i Danmark. Derfor er der brug for at integrere flere forskellige former for ekspertise, når man arbejder med biodiversitetsaftryk.

Begrebet off-site biodiversitet dækker i denne sammenhæng over naturpåvirkninger uden for selve byggepladsen. For mursten og mørtel kan det blandt andet være konsekvenser af råstofindvinding, arealanvendelse og andre processer tidligere i materialernes forsyningskæde. 
 

LCA skal finde hotspots i værdikæden 

I projektet kombineres livscyklusvurderinger baseret på generaliserede data med biologfaglige undersøgelser af konkrete lokaliteter. Metoderne skal supplere hinanden og gøre det muligt både at danne et overordnet billede af et produkts biodiversitetsaftryk og efterfølgende gå tættere på de arealer, hvor påvirkningen er størst.

– Til sammen kan det give et langt bedre billede af biodiversitetspåvirkningen, og hvordan man som virksomhed kan arbejde med den. Livscyklusvurderingen kan udpege hotspots i forsyningskæderne, hvor der er stor risiko for en negativ påvirkning, mens de biologfaglige analyser kan bruges til at prioritere mellem konkrete arealer til eksempelvis udvinding af råstoffer, siger Lasse Sigvert.

Tilgangen er relevant i en byggebranche, hvor materialernes miljøpåvirkning i stigende grad undersøges gennem hele livscyklussen. Mens klima-LCA allerede indgår i reguleringen af byggeri, kræver biodiversitetsområdet endnu en kombination af kvantitative beregninger og lokal naturfaglig viden. 

For producenterne kan analyserne blandt andet give et bedre grundlag for at vurdere, om bestemte råstofkilder eller arealer medfører en større naturpåvirkning end andre, og hvor ændringer i indvinding eller arealforvaltning kan gøre den største forskel.

Råstofgrave kan indgå i naturgenopretning

Den biologiske analyse skal ikke alene afdække negative påvirkninger. Projektet undersøger også mulighederne for at styrke naturindholdet på arealer efter endt råstofudvinding.

Det er særligt relevant for teglindustrien, hvor ler ofte graves på landbrugsarealer. Når udvindingen ophører, kan arealernes fremtidige udformning og anvendelse få betydning for, hvilke arter og naturtyper der kan etablere sig.

Ifølge Didde Dalkvist, biolog og seniorspecialist i Sweco, kan en screening af de omkringliggende arealer give et billede af områdets eksisterende artspulje og dermed af potentialet for naturgenopretning.

– Man kan for eksempel screene nærliggende arealer omkring råstofgrave for plante- og dyrearter, der kan migrere til området efter endt brug, forklarer hun.

På den baggrund kan virksomheder og lodsejere bedre vurdere, hvor det giver størst naturfaglig effekt at lade tidligere landbrugsjord udvikle sig til natur frem for at føre arealet tilbage til den tidligere anvendelse.

– På den måde kan man se, hvor det potentielt vil gavne biodiversiteten mest at efterlade tidligere landbrugsjord som natur – og endda designe den en smule, så arealet bliver optimalt for områdets artspulje. Det kan være med til at vende den negative udvikling for biodiversiteten, siger Didde Dalkvist.

Pilotprojektet skal dermed ikke alene skabe viden om mursten og mørtels biodiversitetsaftryk, men også afprøve en metode, hvor produktdata, livscyklusvurderinger, råstofindvinding og lokal biologisk viden ses i sammenhæng. 

 

Læs flere artikler om biodiversitet