Teknologisk Institut: Bygninger skal designes til fremtidens klima

Klimascenarier peger på, at udetemperaturerne vil stige, og at vi i fremtiden får flere og mere intense hedebølger. Det vil i høj grad påvirke indeklimaet i vores bygninger.

- Løsningen er ikke bare at øge køling og ventilation, for det vil både koste mere energi og øge CO₂‑udledningen, fortæller centerprojektleder Helle Foldbjerg Rasmussen fra Teknologisk Institut.

Der er stor forskel på, hvordan ældre og nyere bygninger reagerer på stigende temperaturer. Ældre, uisolerede og utætte ejendomme med mindre glasareal i facaden har ofte lettere ved at komme af med varmen, fordi bygningen "ånder" og afgiver varme gennem klimaskærmen.

Nyere ejendomme med tyk isolering, høj lufttæthed og store glasfacader holder derimod godt på varmen – hvilket er en fordel om vinteren, men kan blive et problem om sommeren. Den samme isolering, der reducerer varmeregningen i de kolde måneder, kan gøre det sværere at slippe af med overskudsvarmen, når solen bager ind gennem de store glaspartier.

- I dag designes boligbyggeri sjældent med solafskærmning fra start, men evalueringer viser, at mange boligejere i nyere byggeri oplever store udfordringer med overophedning. Der er derfor behov for, at vi begynder at designe vores bygninger, så det er forberedt på det fremtidige klima – men uden at øge energiforbruget, siger Helle Foldbjerg Rasmussen.

Det betyder, at passive løsninger, som udvendig solafskærmning, udhæng og strategisk placering af vinduer, bør tænkes ind allerede på tegnebordet frem for at blive en efterfølgende og ofte dyrere tilføjelse.

Overophedning påvirker trivsel og helbred

Der er flere årsager til, at mange boliger bliver for varme. For det første giver klimaforandringerne flere varme dage og nætter, hvor temperaturen ikke når at falde tilstrækkeligt. Dertil kommer store vinduespartier, især mod syd, øst og vest, som lader meget solvarme slippe ind i boligen.

Det giver et godt dagslys, men kan også fungere som en ”varmefælde”, hvis der ikke er tænkt solafskærmning ind fra start. Overophedning er et stigende problem, især i tætte byområder, hvor mange bor i lejligheder med store glaspartier og begrænset mulighed for naturlig ventilation.

- Overophedning opstår typisk, når solen får lov til at varme rummene op over mange timer, uden at varmen kan komme ud igen. Når man ikke er hjemme i dagtimerne, har man ikke mulighed for at lufte ud i boligen, og så stiger temperaturen hurtigt, siger Helle Foldbjerg Rasmussen.

Hun understreger, at indeklimaet også har betydning for vores trivsel og helbred.

- Når temperaturen i hjemmet bliver for høj over længere tid, kan det påvirke søvn, koncentration og generelt velvære. For sårbare grupper som ældre, små børn og kronisk syge kan det være særligt problematisk og vi ser derfor typisk en overdødelighed blandt ældre under længerevarende hedebølger. Vi skal finde løsninger, hvor vi både bevarer dagslyset og holder temperaturen nede, siger Helle Foldbjerg Rasmussen.

Dagslys er en del af et godt indeklima

Når boligen bliver for varm, er den umiddelbare reaktion ofte at trække gardinerne for eller sætte midlertidige mørklægningsløsninger op. Det sænker kun temperaturen lidt, da solvarmen allerede er kommet ind gennem facaden og samtidig forringer det lysforholdene markant.

- Dagslys er en vigtig del af et godt indeklima - både fysisk og mentalt. Vi har brug for at kunne orientere os, se ud og mærke døgnets rytme. Derfor er det ikke en holdbar løsning bare at mørklægge boligen i lange perioder om sommeren, siger Helle Foldbjerg Rasmussen.

I stedet handler det om at arbejde mere målrettet med solindfald og varmebelastning. Udhæng og udvendig solafskærmning kan reducere varmebelastningen markant, og ved rette valg og styring af udvendig solafskærmning kan det godt undgås, at boligen bliver mørk. Samtidig har måden, vi bruger boligen og lufter ud på, stor betydning.

- Små ændringer i udluftningsrutiner kan faktisk gøre en forskel. Men i mange ejendomme er der også behov for, at man i fællesskab ser på mere permanente løsninger – for eksempel i forbindelse med vindues- eller facaderenoveringer, fortæller Helle Foldbjerg Rasmussen.

For mange bygningsejere, boligforeninger mv. handler det også om økonomi. Udvendig solafskærmning kan virke som en ekstra udgift, men når den tænkes ind i en større renovering, er meromkostningen ofte begrænset. Samtidig kan det øge ejendommens værdi og reducere behovet for energikrævende løsninger på sigt, understreger Helle Foldbjerg Rasmussen.

- Det er vigtigt, at vi begynder at tale om overophedning som en reel indeklimaproblematik på linje med fugt og kulde. Når bygningsejere og boligforeninger planlægger renoveringer, bør de spørge sig selv: ’Hvordan vil bygningen fungere i et varmere klima - og hvad kan vi gøre nu for at undgå dyre ombygninger senere?’, siger Helle Foldbjerg Rasmussen.

I samarbejde med Aarhus Universitet undersøger Teknologisk Institut, hvordan vi kan fremtidssikre den eksisterende boligmasse i projektet ’Klimaforandringernes effekt på indeklimaet". Projektet skal kortlægge udfordringerne for termisk indeklima og udvikle konkrete, praktisk anvendelige løsninger – fra solafskærmning og naturlig ventilation til helhedsorienterede renoveringsstrategier. Målet er at sikre sunde, komfortable og energieffektive boliger i et markant varmere klima.