VSU: Rum for undervisning til grupper med forskellige handicap

Firmaet Erik Arkitekter har transformeret en trekantet bygning fra 1950’erne til VSU, der tilbyder specialundervisning til voksne, der har fået et pludseligt handicap og som har vanskeligheder i forhold til hørelse, syn, tale eller psykisk. VSU betjener cirka 4.500 borgere om året.
 
Undervisningen i de nye lokaler kan være alt fra talepædagoger for borgere, der har svært ved at tale efter en hjerneskade til undervisning for synshandicappede i tekniske hjælpemidler, træningskøkkener og blindestok til akustiske rum for borgere med høreskade.



– Det er forskellige slags handicap at indrette efter i en bygning, som skal kunne fungere for alle. Nogle rum skal man kunne stå råbe i, mens andet undervisning stiller krav til akustikken. Borgerne skal også kunne finde rundt i huset til det, de skal – også når der ikke er personale, der kan tage sig af dem. Det har været en stor del af projektet, siger Karsten Lykkebo, der er arkitekt, partner og projektchef hos Erik Arkitekter.
 
Et af de greb, som arkitektfirmaet har dykket meget ned i, er at planlægge farverne i bygningen, så også svagtseende får nemmere ved at finde rundt. Hver etage har sin egen grundfarve, som går igen i skiltningen, og alle de døre, som har borgerettet adgang eksempelvis i forbindelse med konsultation eller undervisning, er farvede. Mens dørene med personaleadgang er i neutrale farver, så de svagtseende ikke ser dem på samme måde som de farvede og dermed ikke behøver at forholde sig til dem.

– Det gør i princippet, at de borgere der er svagtseende, ikke har lige så mange døre at vælge imellem, når de skal finde rundt. Der har desuden været høje krav til de akustiske forhold, da borgerne med hjerneskade i høj grad kan påvirkes af støj, hvilket ikke hænger så godt sammen med dem, som står og råber inde i et rum for at øve deres stemme. Men det har været vilkårene, og de udfordringer vi som projekterende har skullet løse, siger Karsten Lykkebo.

Tæt dialog med bygherre og brugere hele vejen igennem

For at afdække de mange forskellige behov har Erik Arkitekter afholdt workshops med brugerne, inden de gik i gang med at projektere for at spore sig ind på, om det byggeprogram de havde lagt frem, indeholdt alt, eller om brugerne havde andre ønsker. 



– Vi holdt workshops med dem for at præcisere, hvad det var for nogle ting, vi skulle være opmærksomme på i projekteringen. Det er helt ned til, hvor skiltene hænger bedst i forhold til en hjerneskadet, eller om man er mere synsorienteret til højre eller venstre. Så vi var meget fokuseret på detaljerne allerede i starten, siger Karsten Lykkebo.


Til de seks-otte workshops som arkitektfirmaet afholdt med en måneds mellemrum, fremlagde de materialet for ledelsen for voksenundervisning og for en repræsentant for henholdsvis blinde-, høre- og hjerneskadeområdet. På den måde var der en person repræsenteret fra hver faggruppe, der kunne byde specifikt ind i forhold til om retningen var den rigtige og hvilke justeringer, der var nødvendige. 

- Til at starte med har vi gennemgået materialet for dem for at se, om det var de samme ønsker, de havde. Så lavede vi en indretning til byggeprogrammet efter deres ønsker, som vi løbende rettede til, indtil vi kunne søge byggetilladelse på den baggrund. Det har været en meget tæt dialog med bygherren og brugere hele vejen igennem, siger Karsten Lykkebo.
 

Eksisterende bygning skabte udfordringer

En af de ting som har været en udfordring under transformationen til VSU’s faciliteter har været husets udformning. Bygning er trekantet med en toiletkerne og en gang rundt om.  

- Det vil sige, at når du gik rundt om den kerne, så havde du svært ved at orientere dig, hvor du var på etagen. Det måtte vi løse ved at sortere nogle rum fra, så vi kunne få dagslys helt ind i gangområdet. Så man på den måde havde nogle pejlemærker, der gjorde det nemmere at orientere sig på hver etage, forklarer Karsten Lykkebo.

 
Bygningen er gennem tiden blevet bygget om mange gange til forskellige slags undervisninger, hvilket også har gjort transformationen til en udfordring, da der grundet de mange ombygninger lå meget forskelligt tegningsmateriale. Det betød ifølge Karsten Lykkebo, at det ikke var muligt at se, hvad de eksisterende vægge var bygget op af.



– Vi har måttet tage rigtig mange undersøgelser derude, inden vi gik i gang for at finde ud af, om vi stadig overholdt brandkravene med al den ombygning, der har været, og om der skulle gøres tiltag i den forbindelse. Så det har også været en udfordring.

Bæredygtighed i byggeri kan godt lade sig gøre

Som en del af projektet har Erik Arkitekter skulle foretage bæredygtighedsgreb. De har blandt andet udviklet en cirkulær skillevæg i samarbejde med Københavns Kommunes Bæredygtighedsafdeling, der deler et større kontor i den eksisterende bygning op i tre mindre kontorer, og som er nem at sætte op og tage ned igen. 



– Der er noget meget stærkt og interessant i, at det lykkes netop at føre sådan en bygning fra 1954 op på nutidige klimakrav som ventilation, indeklima og brand. Det kan faktisk godt lade sig gøre, fordi vi snakker jo meget om, at vi gerne vil bevare mere og bruge det eksisterende i den verden, vi lever i, siger Rasmus Graakjær, der er kommunikationsansvarlig i Erik Arkitekter.


For Karsten Lykkebo er succeskriteriet for projektet, at både brugerne og personalet synes, at huset fungerer. Og de gode tilbagemeldinger om huset lyder på, at de forskellige faggrupper er glade for, at de nu har fået alt samlet et sted.



– Jeg synes langt hen ad vejen, at de giver udtryk for, at det er en bygning, som fungerer godt for dem. Der har været lidt negativ feedback om, at de ikke har plads nok, og det er jo det, der har været udfordringen. I og med at den eksisterende bygning var en trekantet form, så giver det alt andet lige nogle lidt skæve rum i hjørnerne, der betyder, at man uanset hvad, er nødt til at indgå nogle kompromisser, siger Karsten Lykkebo og fortsætter: 



– Der har været hensyn, som vi ikke har kunnet opnå helt præcis, men vi er kommet så langt som overhovedet muligt. Men det er klart, at der er nogle funktioner, hvor vi havde ønsket, at det var et fem kvadratmeter større undervisningsrum, men det har ikke været muligt i de givende fysiske rammer.

Karsten Lykkebo påpeger, at det kræver nogle kompromisser, når man har øje for at bevare så meget som muligt af en eksisterende bygning, og det kræver samtidig, at arkitekter ser, at det også kan give værdi.

– Som arkitekter har vi et samfundsansvar for at skabe de bedst mulige rammer for liv i alle de eksisterende bygninger, der omgiver os. 


Læs flere artikler om sundhedsbyggeri