<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Arkitektforeningen: Kvalitet i byerne kræver politisk vilje
Arkitektforeningen: Kvalitet i byerne kræver politisk vilje

Nordatlantisk Hus, Odense

Arkitektforeningen: Kvalitet i byerne kræver politisk vilje


De seneste års byudvikling bærer imidlertid præg af en vis ensartethed, hvor kvaliteten har været overladt til de enkelte bygherrer. Med en kommunal arkitekturpolitik bliver det lettere at styre den lokale udvikling og sikre den arkitektoniske kvalitet i byer og landskaber. Men det kræver politisk prioritet, viser en ny analyse fra Arkitektforeningen.

De fysiske rammer spiller en væsentlig rolle for livskvaliteten, tiltrækning af borgere og besøgende – og dermed også investeringslysten, som er afgørende for byernes udvikling. I mange kommuner har borgere og politikere derfor øget opmærksomheden på kvaliteten i det byggede miljø og defineret retningslinjer for, hvad arkitekturen skal bidrage med. Det handler om alt fra bevaring af lokale kvaliteter og kulturarv til grøn omstilling, smukke og attraktive bymidter og styrket handelsliv.

 

De kommuner, der har størst succes med at styre byudviklingen, fører en aktiv arkitekturpolitik. Derfor har Arkitektforeningen lavet en analyse, finansieret af Realdania, med fokus på, hvad der skal til for at højne kvaliteten i det byggede miljø. En af hovedkonklusionerne er, at en arkitekturpolitik på papiret ikke er meget værd, hvis der ikke er tilstrækkelig politisk opbakning.

 

Arkitekturpolitik er ikke smagsdommeri

- En arkitekturpolitik er en effektiv måde at finde ud af, hvad politikere og borgere ønsker med udviklingen af deres byer. Det handler ikke om at definere, hvad der er pænt eller grimt, men om at nå frem til en fælles forståelse af, hvad der skaber sammenhæng og kvalitet i byen. Når politikkerne har taget stilling, bliver det lettere at udstikke retningslinjer over for dem, der ønsker at bygge i kommunen, udtaler Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

 

I dag har en tredjedel af de danske kommuner en arkitekturpolitik, og flere er på vej. Men ikke en af dem er ens. Vejle er den første kommune i Danmark, der fik en arkitekturpolitik. Den skulle højne kvaliteten i byggeriet for at skabe en smukkere by. Helhedsplanen for midtbyen var det første resultat heraf og den kom til at betyde at arkitektur i dag er en del af Vejles DNA. I Furesø Kommune, er arkitekturpolitikken et resultat af borgernes krav om at bevare de lokale kvaliteter, som de sætter pris på i kommunen, og arkitekturpolitikken sender et signal om, at kommunen tager det alvorligt. Og i Aalborg, hvor der er fart på byudviklingen, sætter arkitekturpolitikken blandt andet særligt fokus på at sikre kvalitet, når der bygges i højden.  

 

KannikegårdenRibe_FotoSuneBergKannikegården Ribe



Politisk forankring er altafgørende

Det er imidlertid ikke alle steder, at arkitekturpolitikkerne har den ønskede effekt:

 

- Desværre er der mange arkitekturpolitikker, som ikke implementeres og håndhæves i den daglige sagsbehandling. En af årsagerne er, at arkitektur-politikken har tendens til at miste politisk momentum, efter at den er vedtaget. Derfor er det også vigtigt, at der er de rette faglige kompetencer i kommunen, som kan klæde politikerne på og sikre, at de træffer beslutninger der ligger i tråd med politikken, udtaler Lars Autrup.

 

I 2011 vedtog Gladsaxe Kommune en ambitiøs arkitekturpolitik, men politikerne erkender i dag, at den har været svært at føre ud i livet:

 

- Der var utroligt mange fine principper i vores tidligere arkitekturpolitik, men det var meget svært at få øje på, hvor den var blevet brugt. Det er der bred enighed om at lave om på, blandt andet med en ny arkitekturpolitik og ansættelsen af vores stadsarkitekt, som skal holde os politikere ved ilden og få ambitionerne på papiret til at leve i virkeligheden, udtaler Astrid Søborg, byrådsmedlem i Gladsaxe Kommune.

 

Investorerne flygter ikke på grund af klare rammer

Alle kommuner er afhængige af, at der er nogle, der er villige til at investere i byudviklingen. Derfor kan der være en tendens til ikke at ville stille for mange krav til bygherrerne, viser arkitektforeningens analyse. Analysen viser imidlertid også, at bygherrer og investorer ser det som en fordel, hvis kommunerne sætter en tydelig retning for den udvikling de ønsker og stiller transparente, realistiske og ens krav til alle. Det kan en aktiv arkitekturpolitik understøtte. På samme måde oplever de kommuner, der har en aktiv arkitekturpolitik, f.eks. Vejle og Faaborg–Midtfyn Kommune, at ambitiøse visioner og planer for byudviklingen trækker nye borgere til.

 

Gellerup Bypark _FotoSLA _COASTGellerup Bypark

 

Arkitekturpolitik i Kommunerne – Hvorfor?” og ”Arkitekturpolitik i Kommunerne – Hvordan?

Arkitektforeningen har foretaget en analyse på baggrund af interviews med 8 kommuner, der har en arkitekturpolitik, samt udviklere, bygherrer og rådgivere, der har bygget i de respektive kommuner.

 

Analysen er fortaget som udgangspunkt for udarbejdelsen af publikationerne ”Arkitekturpolitik i Kommunerne – Hvorfor?” og ”Arkitekturpolitik i Kommunerne – Hvordan?” som begge kan downloades på www.arkitekturpolitik.dk

 

Publikationerne stiller erfaringer, anbefalinger og metoder til at praktisere arkitekturpolitik til rådighed for kommuner, der ønsker at højne kvaliteten af det byggede miljø.

 

Publikationerne er udarbejdet af arkitekt MAA, professor emeritus Jens Kvorning, KADK, samt arkitekt MAA, ph.d. Katrine Østergaard Bang, projektleder i Arkitektforeningen. Projektet er delvist finansieret af Realdania.