Portræt af arkitekt Antonino Vultaggio

Vi mødte Antonino i København, hvor han havde trodset coronaen for at fortælle om netop The Cradle. Før vi bevæger os ind i det store træprojekt, der har gjort Antonino til en efterspurgt herre verden over, spørger vi ham om, hvad der adskiller hans eget og tegnestuens arbejde fra andre tyske tegnestuer:

 

- Hvad der kendetegner HPP, og det som lokkede mig mod dem i sin tid er, at de har en udogmatisk tilgang til ethvert nyt projekt. Der ses ikke på, hvordan man kan lave et regneark med standardløsninger, men derimod hvordan hvert eneste projekt kan løses på den bedst tænkelige måde. Det er vi naturligvis ikke de eneste der gør, men jeg syntes, at der bliver gjort en ære ud af at dyrke denne arbejdsgang i praksis, siger Antonino og uddyber:

 

- Vi ser på det urbane miljø omkring byggegrunden, konstruktionen, den kulturelle kontekst såvel som bygningens typologi. Jeg syntes også, at partnerne tager et stort ansvar for hvert projekt og følger byggeriet på tæt hold sammen med deres respektive team. Det engagement i hvert projekt, sammen med tæt kontakt til alle byggeriets parter, hjælper os til at nå fantastiske resultater, og jeg føler, at rådgivere og entreprenører lærer noget af os, ligesom vi lærer utroligt meget af dem.

 

 

Skal overleve tidens modeluner

Du er også en del af en tegnestue med en meget lang historie, hvilken betydning har det for dit arbejde?:

 

- Den er mere end 80 år gammel, og det tror jeg har indflydelse på vores syn på arkitektur. Arkitektur er et blivende monument, der kommer til at overleve os som arkitekter og forskellige modeluner. Jeg føler, vi har et ansvar for at bygge noget, der er smukt og ordentligt, så det kan have et liv længe efter, vi selv er væk. Den tankegang bliver kun forstærket af, at vi har så mange år på bagen, historien forfølger og dømmer os, på godt og ondt, fortæller Antonino.

 

 

 

Trækæmpe i Düsseldorf

Denne tankegang spillede i høj grad ind i arbejdet med The Cradle i Düsseldorf, der bliver den tyske storbys første hybridkonstruktion i træ, når den står endeligt klar i 2021. Hele facaden består af diamantformede træelementer, som fungerer som bærende elementer, samtidig med at de giver tiltrængt skygge til de mange kontorer og bidrager til en naturlig ventilation:

 

- Vi har forsøgt at integrere træet overalt i bygningen, men det betyder ikke, at det skal erstatte alle elementer. Der er stadig betonlofter, som arbejder sammen med træelementer. Målet har været at reducere alle elementer, som ikke kan genbruges, og gøre det muligt at udskifte elementer med en kort levetid. Vi har derfor ikke set os blinde på træet i dette projekt og beton spiller naturligvis stadig en vigtig rolle i det langtidsholdbare byggeri, siger Antonino og fortsætter:

 

- Overordnet set handler det om, ikke bare at lave acceptable, men gode løsninger. Ved hver en udfordring skal vi vælge den løsning, der giver det bedste byggeri. Det betyder også, at man nogle gange må opgive sine drømme til fordel for helheden. Vi arbejdede f.eks. i The Cradle med at opsamle regnvand og så bruge det til at nedkøle byggeriet, men den kemi som anlæggene brugte betød, at man ikke måtte lade det løbe tilbage til Rhinen. Vi så på, hvordan man så kunne rense vandet i selve bygningen, men på det tidspunkt var vores gode ambitioner blevet så fordyrende, at det ville koste på andre og bedre grønne tiltag. Denne ide kan måske tilpasses et andet projekt, men her måtte det lægges i graven. Man skal nogle gange passe på ikke at få et cirkulært tunnelsyn, hvis det får hele budgettet til skride. For det kan have negative konsekvenser for at andre og bedre cirkulære tiltag.

 

 

 

Økonomien skal være i orden

Men er det ikke vigtigt at udleve alle grønne tiltag uanset pris?

 

- Vi må bare erkende, at pris er stadig relevant. Vi er ikke et universitet eller en forskningsgruppe. Vi er et firma, der skal tjene penge, og vores kunder skal også komme ud med en god økonomi. Det er en lidt upopulær ting at sige, men det er trods alt realiteten. Vi undersøger og researcher rigtig meget, men det er en utopi at skrive økonomien ud af de cirkulære projekter. Især hvis de skal rodfæstes i byggebranchen. Klienten opstiller jo nogle rammer, og indenfor disse skal vi kunne arbejde og så vælge de bedst tænkelige grønne rammer.

 

- Men her er The Cradle et fantastisk projekt, fordi det bliver målt på alle leder og kanter. Vi kan se, at investorer kigger projektet efter i sømmene for at se på, om de i fremtiden vil kaste sig ud i projekter, der centrerer sig om en cirkulær agenda. Og netop det, at vi har formået at skabe et byggeri, der er konstrueret så bæredygtigt som muligt uden, at det er umuligt for andre bygherrer at låne af de gode ideer, er vi meget glade for, fortæller Antonino og afslutter:

 

- Hvad der i sin helhed gør The Cradle til et ægte cirkulært byggeri er, at alle materialer, som bruges steder i byggeriet, hvor man ser en relativ stor udskiftning, kan erstattes og genbruges. Her er træet et taknemmeligt materiale. I sin levetid binder det CO₂ og man kan ved den rigtige byggeteknik, konstruere træelementer, så de enkelt og hurtigt kan skilles ad igen. Ikke at det bliver nødvendigt, for vi har jo eksempler på træbyggeri, der er mange hundreder år gamle. Men vi ser jo, at vores behov ændrer sig, og ikke alle bygninger kan designes til at følge med tiden, da bygherre jo altid har nogle særlige behov i sit udbudsmateriale. Så det er vigtigt at designe bygninger, så de, hvis det bliver nødvendigt, kan skilles ad på en fornuftig måde, og at alle byggematerialerne i så fald kan få nyt liv.