I dag brænder vi det – men affaldstræ kan blive til nye bygninger

Når de danske kraftvarmeværker brænder affaldstræ for at fyre op under kedlerne, sker det i høj grad for at mindske klimabelastningen fra kul og naturgas.

Gjort op i ren co2-udledning giver det ikke nødvendigvis mening – for udledningen fra træ er op til dobbelt så høj som fra de mere traditionelle energikilder.

Regnestykket er en smule mere komplekst – for eksempel kul frigiver co2, der har været bundet i millioner af år og er samtidig umådeligt energitungt at udvinde. Men i en verden, der forbruger stadigt mere træ, kan det alligevel give mening at overveje, om man bruger ressourcerne rigtigt – og om det, der i dag betragtes som affaldstræ, i stedet kan indgå i nye konstruktioner.

Det mener i hvert fald arkitekt Xan Browne, der i juni forsvarede sin Ph.D.-afhandling 'Architecture and (waste)wood: Integrating material traits into structural applications ' på Det Kongelige Akademi i København.

I afhandlingen afsøger han, om affaldstræ kan benyttes i nybyggeri – og om træressourcerne mere generelt kan udnyttes mere hensigtsmæssigt end i dag, hvor omkring 90 procent af det træ, havner i Danmark, bliver brændt.

-  Ved første blik giver det mening at brænde affaldstræ frem for at genanvende det i bygninger, siger han.

-  Som brændstof er affaldstræ homogent, fordi man mere eller mindre ved, hvad man får. Men som byggemateriale er det heterogent, og det giver udfordringer, fordi det ikke bare kommer i de mål, der skal bruges.

Forbruget stiger

Men igen er situationen ikke så enkel. For i en tid, hvor træ både er i fokus som byggemateriale og som brændstof, er det vigtigt at se på, om ressourcerne bliver brugt fornuftigt.

-  Min egen interesse begyndte med overvejelser om, hvad træ er rent materialemæssigt. Det bliver set som en ressource, der kan genereres og er i overflod, men det er det ikke nødvendigvis, siger Xan Browne.

- Verdens forbrug af træ er stigende, og økosystemerne er under pres, så det er nødvendigt at se på, hvordan man kan optimere brugen af træ og øge dets levetid i stedet for at brænde det eller downcycle det til for eksempel spånplader. Det kan for eksempel være ved at lave bærende konstruktioner i træ, der ellers var endt som affald.

Xan Browne skrev sin Ph.D. i samarbejde med Arkitektfirmaet Lendager, der er kendt for sine bæredygtige byggerier – blandt andet Danmarks højeste træhus TRÆ i Aarhus.

-  Et af mine vigtigste mål var at finde ud af, hvordan man kunne gøre det enkelt. Der er lang vej fra at få træ skåret og behandlet til et specifikt projekt og til at tage en bunke træ i forskellige former, sorter og størrelser og få noget brugbart ud af det, siger han.

80 procents genudnyttelse

Rent praktisk kræver det for eksempel plane flader at lime træ, og derfor arbejder Xan Browne blandt andet med mekaniske samlinger i stedet. Samtidig skal man kunne arbejde med elementerne i designsoftware, og det skal også være muligt for andre faggrupper at forstå og tilgå produkterne, så de kan anvendes praktisk. Endelig er der det rent lovgivningsmæssige – konstruktionen skal være dokumenteret stærk nok til at bygningen holder sig oprejst.

Det er svært at udføre tests, når man ikke har træets fulde historik og nogle gange heller ikke kender sorten. I stedet valgte vi at arbejde med redundans, hvor man laver konstruktionerne større eller med flere dele, end der egentlig er behov for. Det er en proces, der var almindelig indtil 1800-tallet, fordi datidens ingeniører ikke kunne udføre præcise beregninger på en bygning, men man gør det stadig i dag i nogle tilfælde, siger arkitekten og sammenligner det med at sætte fem ben på en stol.

- Man kan gøre det i storformat, hvor man lægger så meget ekstra styrke i en søjle, at den kolde til en påkørsel. Men vi har gjort det på elementplan, så hver enkelt lille del er bygget med en større styrke end hvad, der egentlig er nødvendigt, siger han og understreger, at løsningerne kan skaleres, så de kan anvendes i større byggerier.

 

Xan Browne skabte en selvbærende struktur af affaldstræ til sidste års verdenskongres for arkitekter i København – så metoden er praktisk afprøvet i det små. Han er da også positiv over for, at hans – og andres – arbejde med genanvendelse af træ vil give gevinst i løbet af relativt kort tid.

- Jeg tror, at vi vil se systemer, der baserer sig på affaldstræ, blive taget i brug inden for en begrænset årrække. Der foregår blandt andet arbejde med crosslaminated timber og limtræ, som er interessant, og der arbejdes også på at finde måder at skabe og få godkendt standarder.

Ved at genanvende træ fra tidligere byggerier, er der også mulighed for at udnytte materialerne bedre. Et fældet træ giver normalt omkring 20 procent brugbart byggetræ og 80 procent materiale, der bruges til produkter med kortere levetid – for eksempel papir eller indpakning. Ved at minimere bearbejdningen af affaldstræet, har Xan Browne beregnet, at hans systemer omvendt anvender 80 procent af det affaldstræ, der indgår.

 

Gentænkt arkitektfag

Xan Browne arbejde med træ er i høj grad fokuseret på den bærende struktur – der ofte vil være skjult inde i bygningen. Det kan virke paradoksalt i et fag, der traditionelt er meget fokuseret på det synlige værk.

- Vores fag er i gang med et dramatisk skifte. Det bliver genfortalt og genforstået. Der har været fokus på form og udtryk i lang tid, men med et øget fokus på fundne materialer og det eksisterende, er det en anden æstetik, der kommer i centrum, siger han.

-  Vi har en ide om det permanente, om at bygninger skal stå for evigt, men det er ikke nødvendigvis sådan det skal være i fremtiden.

Hvis genbrugstanken for alvor skal føres ind i byggeriet, kræver det dog, at der oprettes materialebanker. De behøver ikke at være fysiske, men blot registreringer af det eksisterende byggeri, så man ved, hvad der er at hente, hvis det skal rives ned.

- Man taler om urban mining, og selv om nogle kan finde det ubehageligt, at deres hjem betragtes som et stenbrud. Men alle bygninger er som sådan midlertidige, så det er oplagt at se dem som ressourcer, siger han.

Design to dissambly-byggeri er et skridt på vejen, men det kræver, at principperne fra byggeprocessen også tages i brug, når bygningerne skal rives ned igen.

-  Allerede nu er mange bygninger anvendelige, men det kræver, at vi river ned på den rette måde, og det handler blandt andet om tid og økonomi. For hvis man har en bygning med 20 toiletter, er det ikke sikkert, at en bygherre vil bruge tid på at få vurderet hvert enkelt af dem og derefter at få dem afmonteret, så de kan bruges igen.

Vi er undervejs, understreger Xan Browne, men præcis hvor vi er i processen, har han svært ved at byde ind på.

- Det er svært at lave et roadmap. Der er mange elementer, der skal passe sammen. Men heldigvis er der stadigt flere arkitekter, der arbejder for at påvirke bygherrer og entreprenører til at tage opgaven alvorligt. Samtidig ser vi, at stadigt flere forskermiljøer og politiske beslutningstagere er godt undervejs med at udvikle det rette grundlag for genanvendelse af træ og få det implementeret i lovgivningen. Det er en fælles indsats, og jeg håber, at det det vil betyde, at vi ser et løft til en større skala i en nær fremtid.